Første elbil med Natrium-baseret batteri

Nu kommer den første elbil på gaden som er baseret på et batteri som bruger Natrium fremfor Lithium.

Verdens største producent af batterier til elbiler – CATL – lancerer nu et nyt batteri i en ny elbil. Det er et natriumbaseret batteri, fremfor de klassiske lithiumionbatterier. Batteriet vil komme i en af den kinesiske producent Chery Autos elbiler.

Det bliver det første firma som lancerer en elbil med masseproduceret Natriumbaseret batteri. Til gengæld er det ikke den første elbil med et natriumbatteri. Det var nemlig Sehol E10X der blev lavet i et samarbejde mellem Volkswagen og JAC, men som ikke blev masseproduceret, det var nok snarere en prototype. Den bil havde en batterikapacitet på 25 kWh med et natriumbatteri med en energitæthed på 120 Wh/kg og rækkevidde på 250 km.

CATL’s nye natriumbatteri har en energitæthed på 160 Wh/kg, som er en smule mindre end et LFP batteri. Til gengæld er det meget billigere at producere, det performer bedre i lavere temperaturer, er mere sikker, aflader langsommere og er bedre for miljøet. Ulemperne ved et natriumbatteri sammenlignet med lithiumbatterierne er dog at de oplades langsommere og ofte har en lavere energitæthed.

Da CATL gik igang med at udvikle deres natriumbaseret batteri, var der ingen der troede det ville blive brugt i elbiler. De troede primært det ville blive brugt i motorcykler og lign. Nogle mente også at de brugte natriumbatterierne til at presse priserne på Lithium ned. Men udviklingen af natriumbatterier gik meget bedre end ventet, og nu er det så klar til at blive produceret til elbiler.

CATL arbejder også på næste generation af natriumbatteriet, som får en energitæthed på over 200 Wh/kg. Det vil de begynde at producere i løbet af 2023. CATL er heller ikke den eneste batteriproducent der arbejder på et natriumbatteri. BYD har også annonceret at de vil lancere en mindre elbil med et natriumbaseret batteri, og det ventes at det er BYD Seagull der er tale om.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x