Så meget betyder dækkene for elbilens rækkevidde

En ny test viste mindre rækkevidde når du vælger nogle større dæk til elbilen.

Det kan være fristende at vælge modellen med de helt store fælger, når du skal investere i en ny elbil. Men måske du alligevel skal tænke dig om, fordi det kan ende med at gå ud over bilens rækkevidde. I hvert fald hvis man skal tro en ny uvidenskabelig test der beskrives i mediet Thedriven.io.

Her testede man rækkevidden for to ens Tesla Model Y, men hvor den ene havde monteret et 19″ dæk og det andet et 21″ dæk. Begge Teslaer var produceret på den samme fabrik i Shanghai, havde kørt lige langt, havde aircondition sat til samme temperatur, samme tryk i dækkene, samme antal passagerer med og blev kørt med samme afstand og hastighed.

På en tur på 272 km i Australien, havde den Tesla med et 19″ dæk et forbrug på 158 Wh/km, mens den med et 21″ dæk havde et forbrug på 178 Wh/km. Bilen med et 21″ dæk havde altså et energiforbrug på næsten 13% mere end det med et 19″ dæk.

Desværre var de to dæktyper ikke ens, så det var ikke helt kun dækstørrelsen der varierede. Men testen viste dog at valget af dæk og dækstørrelse potentielt kan have stor betydning for rækkevidden af en elbil. I denne test, som er baseret på et meget lille datagrundlag, fandt man at det gav en dårligere rækkevidde med større dæk. Lignende resultater har vi også set med andre elbiler, hvor versionerne med de store dæk giver en markant dårligere rækkevidde.

At dækstørrelsen påvirker rækkevidden er dog ikke helt nyt. Det skriver Tesla også selv på deres hjemmeside. Her fremgår det at en Tesla Model Y Standard Range med 19″ fælge har en WLTP rækkevidde på 455 km, mens den er 430 km med 20″ fælge, altså ca. 5% mindre rækkevidde. Deres Long Range udgave får sænket rækkevidden helt fra 565 km til 533 km, altså med 6%.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x