Lækker drømmekage – den nemmeste opskrift

Her får du en opskrift på en lækker og nem drømmekage, som jeg altid bruger.

Jeg har gennem tiden delt nogle få af de bedste opskrifter, som jeg ofte bruger. Den kommende tid vil jeg gerne dele flere af de opskrifter jeg selv bruger. Dels fordi jeg så selv har nem adgang til at finde opskriften igen, men også fordi jeg gerne vil dele den med dig. Du er meget velkommen til selv at bidrage med tips og tricks til opskrifter eller spørgsmål i kommentarerne nederst.

Dette er en opskrift på en drømmekage, som jeg af og til laver. Her skal du bruge følgende ingredienser til selve kagen:

  • 50 g. smør
  • 2 dl mælk
  • 300 g. sukker
  • 3 æg
  • 250 g. mel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker

Og til glasuren skal du bruge følgende ingredienser:

  • 125 g. smør
  • 100 g kokosmel
  • 250 g. brun farin
  • 0,5 dl mælk

Du laver kagen på følgende måde:

  1. Tænd ovnen på 175 grader
  2. Kom smør og mælk i en gryde og kog blandingen sammen. Tag efterfølgende gryden af varmen.
  3. Pisk æg og sukker til en tyk masse.
  4. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker og vend blanding i den piskede masse med mælkeblandingen.
  5. Hæld dejen i en bradepande og bag den ved 175 grader i 20 minutter.
  6. Kog glasuren i en gryde i 10 minutter, mens dejen bager. Fordel efterfølgende glasuren over kagen, når dejen er bagt færdig.
  7. Skru så ovnens temperatur op til 200 grader og bag kagen videre i fem minutter.

Jeg håber du kan lide denne drømmekage, jeg synes i hvert fald den er meget nem og lækker at lave.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x