Windows Lite – Ny letvægtsversion af Windows

Microsoft er på vej med en konkurrent til Chrome OS, der kaldes for Windows Lite. Altså en letvægtsversion af Windows der kan køre på en meget skrabet pc.

Chrome OS er det styresystem fra Google der findes på Chromebooks, og som giver et simpelt og hurtigt styresystem med adgang til internettet og små apps. Nu vil Microsoft lancere et alternativ til Chrome OS, som de kalder for Windows Lite.

Windows Lite vil kun kunne køre udvalgte apps gennem Windows Store, og derfor ikke være en rigtig desktopcomputer. Det er en skrabet version af Windows 10, der gør at den kan køre på en meget lille pc.

For at kunne køre Windows Lite forventes du blot at have en pc med 2 GB RAM og 32 GB harddiskplads. Det vil altså sige at selv de mindste computere vil kunne køre Windows Lite – og det vil kunne komme til at køre hurtigt.

Det forventes at der vil komme Windows Lite PC’er på markedet engang i slutningen af 2019. Vi ved endnu ikke om Windows Lite er det endelige navn til den nye skrabede Windows version.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x