Volkswagen ID.3 – Ny elbil fra VW

Til september lancerer Volkswagen den nye elbil ID.3. Læs mere om den nye elbil her.

En af de mest ventede el-biler i 2020 er ID.3 fra Volkswagen der ventes at blive lanceret i slutningen af september. Mange overvejer i disse år at skifte deres benzin- eller dieselbil ud med en elbil, og her vil ID.3 uden tvivl blive en oplagt kandidat.

ID.3 fås i tre udstyrsvarianter hvor batterikapaciteten findes i udgaver der strækker sig fra 330-550 km. Et batteri på 58 kWh lover VW kan lades op på 30 minutter til at kunne køre 290 km eller 200 km’s motorvejskørsel. Ladeeffekten er på 100 kW, og batteristørrelserne for ID.3 fås fra 45 til 77 kWh.

Opladningen af VW ID.3 sker i hjemmet med Clever, der i forvejen står for en del af opladning af elbiler i Danmark. Der bliver installeret en ladeboks i hjemmet og her får du ubegrænset opladning af din elbil med. Det koster dog en månedlig pris, men så kan du lade op alt det du vil. Clevers ladebokse er også ret udbredt rundt omkring i Danmark, så det er nemt at få ladet bilen op. Det abonnement du skal bruge for fri opladning hedder Clever Unlimited, og det koster 749 kroner pr. måned.

De tre modeller af ID.3 der lanceres hedder ID.3 Life, ID.3 Style og ID.3 Business. Priserne starter fra 324.995 kr. for en ID.3 Life og grøn ejerafgift er på 330 kr. pr. halvår.

ID.3 er lidt elbil-udgaven af Volkswagen Golf, og svarer lidt til størrelsen af denne. I de kommende år vil flere og flere skifte til el-bil og her er ID.3 et godt bud. Det man nok stadig skal vænne sig til er, at man nu skal bruge en halv time på at lade bilen op mens man er ude og køre. Til gengæld er det en fornøjelse af de efterhånden kan køre lige så mange kilometer som man kan på en tank benzin.

Volkswagen ID.3 har indtil videre fået rigtig gode anmeldelser, men der har også været kritikpunkter. Nogle mener at interiøret ikke lever op til den standard vi kender Volkswagen og ser lidt “billig ud”. Andre synes det er en stor ulempe at den ikke kan fås med trækkrog, så man også kan bruge den til at fragte en trailer. Endelig er der nogle der mener den trods alt er for dyr. Især i forhold til hvad man kan få en benzinbil for.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x