Ubuntu Cinnamon – Ny Ubuntu Flavor der ligner Linux Mint

En ny Ubuntu flavor er blevet udgivet. Den hedder Ubuntu Cinnamon, og er baseret på Cinnamon som også Linux Mint bruger.

Cinnamon er det desktopmiljø der er standard i Linux Mint. Det er et desktopmiljø der lidt ligner Windows, og som er nem for begyndere at bruge. Mange har derfor valgt at installere Linux Mint, netop fordi de godt kan lide Cinnamon.

Her kan du se et billede af hvordan Cinnamon ser ud på Linux Mint:

Ligesom alle andre desktopmiljøer, har du altid kunnet installere Cinnamon også i Ubuntu. Så hvis du godt kan lide Ubuntu, kan du få den til at ligne Linux Mint, ved at installere Cinnamon. Der kan du læse mere om hvordan man gør her. Her kan du se hvordan det kommer til at se ud:

Men nu er en gruppe udviklere gået igang med at udgive en ny uofficiel flavor af Ubuntu, der hedder Ubuntu Cinnamon. Det er Ubuntu med Cinnamon installeret som standard. Det er ikke en officiel flavor, men kan måske godt gå hen og blive populær. Resultatet ser således ud:

Det er udvikleren Joshua Peisach der leder projektet. Som sagt er det ikke en officiel flavor, men hvis det bliver en succes kan det godt gå hen og blive det om nogle versioner.

Med Ubuntu Cinnamon får du dog ikke præcis det samme som Linux Mint. Med Linux Mint følger nemlig mange forskellige programmer, som du ikke får ved Ubuntu Cinnamon. Ved Ubuntu Cinnamon får du nemlig de klassiske Ubuntu programmer i stedet.

Det betyder altså at du med Ubuntu Cinnamon får de klassiske Ubuntu programmer, men med udseendet fra Linux Mint.

Du kan downloade Ubuntu Cinnamon fra denne hjemmeside. Der er ganske vist også en officiel hjemmeside under udvikling, men den er ikke klar endnu.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

2 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Jan Enemark siger:

Det vil jeg prøve, når den endelige version af 20.04 udkommer i april. Cinnamon er min favorit blandt de forskellige desktops. Lige nu, kører jeg Ubuntu 20.04 på min gamle Dell bærbar. Installerede den for to uger siden og har ikke haft et eneste udfald eller andre fejl med den.

Ja Cinnamon er bestemt godt. Jeg bruger lige nu KDE på en standard Ubuntu. Jeg har faktisk installeret mange forskellige desktopmiljøer på min Ubuntu installation.

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x