This account has been hacked! Change your password right now!

This account has been hacked! Change your password right now!

Endnu en fupmail der skal narre penge fra dig er i omløb. Læs her hvorfor du ikke skal betale bagmændende penge.

I den seneste tid har jeg i mit spamfilter modtaget en del af de her mails, hvor de påstår at jeg er blevet hacket, og at jeg skal betale penge for at de ikke afslører “mine hemmeligheder” 🙂 Det er endnu en mail af den type, hvor det ser ud som om den er sendt fra min egen e-mailadresse.

Lad os lige se på hvad de påstår:

Do not try to contact me or find me, it is impossible, since I sent you an email from YOUR hacked account.
I setup a malware on the adult vids (porno) web-site and guess what, you visited this site to have fun (you know what I mean).
While you were watching videos, your internet browser started out functioning as a RDP (Remote Control) having a keylogger which gave me accessibility to your screen and web cam.
After that, my software program obtained all information.

De påstår altså her at de har inficeret min computer med en virus, i forbindelse jeg har besøgt en pornohjemmeside. En virus der er en såkaldt keylogger, der kan optage hvad jeg skriver med mit tastatur. Herudover også en virus der gav adgang til skærmen og mit webcam. De påstår altså så, at de med keyloggeren har detekteret mit password, med skærmen kan de se hvilken side jeg har besøgt og med mit webcam hvad jeg har lavet imens. Beviset for det hele er at denne fupmail er sendt fra min egen e-mailadresse.

De truer mig så til at betale 1000 amerikanske dollars inden for 48 timer – og hvis jeg ikke gør det vil de offentliggøre en video med mit skærmbillede sammen med webcam-billedet som en film. Denne vil de sende til alle mine kontaktpersoner.

Det hele er fup og fidus

Men det hele er det rene fup. De prøver bare at skræmme dig til at betale pengene.

For det første er det ikke et bevis for at din konto er blevet hacket, at der er sendt en e-mail fra din egen e-mailadresse. Det kan enhver gøre relativt let. Man kan nemlig sagtens angive lige den afsenderadresse for en mail som man har lyst til.

For det andet har næsten ingen en kontaktliste i et e-mailprogram længere, da mange anvender webmails i dag.

Du skal altså slet ikke stole på hvad de skriver i denne mail. Og for alt i verden, betal ikke pengene. Det er kun med til at gøre at bagmændende bliver ved med at sende dig mails.

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012

Skriv et svar

%d bloggers like this: