Teleselskaber skal ikke udlevere navne og adresser på IP adresser

En ny dom i Østre Landsret slår fast: Teleselskaber er ikke forpligtet til at udlevere navne og adresser på IP-adresser der har været brugt til piratkopiering. 
Igennem de seneste år har der været historier om, at teleselskaber blev tvunget til at udlevere navne og adresser på deres kunder, som har været involveret i piratkopiering. Rettighedsindehaverne havde detekteret at en dansk IP adresse havde været brugt til piratkopiering, og ønskede derfor at få navn og adresse på hvem der havde IP adressen på det tidspunkt. Men det behøver teleselskaberne altså ikke gøre, siger den nye dom.
Det var selskabet Copyright Collections Ltd som rettighedsindehaverne står bag, der ville have navnene og adresserne udleveret. De har brugt de såkaldte editionskendelser til at få dem udleveret. Dette mente Telia og Telenor var forkert, så de tog sagen i retten. Sidste år fastslog byretten at det var okay at få udleveret oplysningerne, men den dom har Østre Landsret altså nu omstødt.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x