Sverige vil ikke længere støtte SAS

Nu lukker den svenske stat kassen i for luftfartsselskabet SAS, der har været i økonomisk krise gennem mange år.

SAS er endnu engang i krise efter flere års coronakrise og nu stigende brændstofpriser. Der kommer derfor formentlig snart til at skulle laves endnu en redningsplan for SAS, og denne gang ser det ikke ud til at svenskerne vil være med til at betale for det. Både den danske og den svenske stat ejer en stor del af SAS og har flere gange været ude og redde SAS fra at gå konkurs, men det er slut nu.

Den svenske stat har nemlig nu meldt ud, at de vil ikke tilføre mere kapital til SAS, og derfor må SAS skaffe kapital på anden vis. Dette vil også betyde at svenskerne i fremtiden vil eje en mindre del af SAS. SAS har nemlig lavet en redningsplan der hedder SAS Forward, hvor det er planen at de skal ud og skaffe 6,8 milliarder kroner i ny kapital. På nuværende tidspunkt ejer både den svenske og danske stat 21,8% af ejerandelen, men hvis de ikke tilfører ny kapital vil denne ejerandel blive mindre.

Spørgsmålet er så hvordan den danske stat vil stille sig overfor spørgsmålet om SAS. SAS er nemlig et knudepunkt for flytrafikken i Danmark, og hvis SAS lukker vil det betyde meget for infrastrukturen på flyområdet i Danmark. Hvis der kommer nye investorer i SAS, kan de vælge at flytte knudepunktet til en anden storby eller de kan ændre SAS til et lavprisselskab. Senere i juni vil Danmark melde ud hvordan de stiller sig ift. SAS, har Finansminister Nicolai Wammen sagt.

En af de ting der også snakkes om er at konvertere SAS’ gæld til aktier. Dette kan faktisk gøre Norge til medejer igen, som de var tidligere, fordi de har for nogle år siden givet et lån til SAS som så ville blive til aktier.

En afgørende knast i forhandlingerne om SAS’ fremtid er om det lykkedes dem at indgå nye aftaler med medarbejderne, som sikrer at SAS igen kan tjene penge på flydrift. Mange spår om en fremtidig konkurs, hvis det ikke lykkedes dem at indgå de aftaler. Dansk Pilotforening har sagt, at de er villige til at gå 25% ned i løn, men så skal SAS også sikre at det kun er foreningens piloter der har lov til at flyve flyene.

Det gør ondt for SAS’ investorer i disse dage, der ikke bare må kæmpe med tab på deres aktiers værdi, men også står overfor en formentlig fremtidig udvanding af aktierne.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x