Styr reklamer på hjemmeside med Adrotate

Adrotate er et meget populært plugin til WordPress, der holder styr på de reklamer du viser på din hjemmeside og kan lave bannerrotation.
Når man viser reklamer på sin hjemmeside er der mange ting man skal holde styr på. Hvornår udløber en kampagne? Fordi så skal reklamen fjernes igen. Måske det kun er relevant at vise en julereklame ved juletid? Skal der være forskel på hvilke reklamer der vises på hvilke sider? Alle de ting er lettest at styre ved et plugin i WordPress – og her er Adrotate et rigtigt godt bud.
Du installerer først Adrotate via plugin directoriet i WordPress, som beskrevet her.
Adrotate
Herefter er der kommet en menu i din administration der hedder “AdRotate”. Der er mange moduler du kan indstille på, så her gennemgås kun det mest basale.

Opret grupper

Basalt kan du i Adrotate oprette grupper og reklamer (ads). Grupper er blokke af reklamer, hvor reklamerne i denne gruppe roteres tilfældigt. Så det første du skal gøre er at oprette en gruppe. Vælg Adrotate -> Manage Groups for at gå til grupper.
Du får så en liste med de grupper der er oprettet. Tryk på “Add new” for at tilføje en ny gruppe. Det første du så gør er at give et navn til din nye gruppe. Det vises ingen steder, så vælg bare et navn der hører til gruppen. Det kan f.eks. være “Widget” hvis denne gruppe skal indeholde reklamerne der skal vises i en Widget i menuen. Det kan også være “Bunden” hvis den skal indeholde reklamerne der skal vises i bunden på hver side.
Adrotate1
I den næste indstilling skal du angive “Advert size” til auto og auto. Ellers kan du risikere at noget af reklamen skæres af når den vises.
Adrotate2
I indstillingen for “Post injection” kan du angive om gruppen skal vises i bunden af hver artikel eller bunden af hver side.
Adrotate3
Hvis du allerede har oprettet reklamer (demonstreres lige om lidt), kan du herefter vælge hvilke der skal vises i denne gruppe.
Til slut vælger du “Save group”.

Opret reklamer

Nye reklamer opretter du ved at vælge Adrotate -> Manage Adverts. Så får du en liste med de reklamer du har. For at oprette en ny vælger du “Add new”.
I starten vælger du så en titel til din reklame og lige nedenunder indsætter du HTML-koden som skal vises.
Adrotate5
I “Schedule your advert” kan du vælge start dato og slut dato for din reklame. Hvis reklamen skal fortsætte i alt uendelighed skal du sætte en ret sen slutdato.
Adrotate6
I bunden vælger du så hvilken gruppe reklamen skal vises i. Herefter trykker du “Save Advert”.
Adrotate7

Indsæt gruppe i en widget

Indtil videre har jeg kun vist hvordan du får gruppen til at blive vist i bunden af hver side. Men du kan også få den vist i en widget i menuen.
Gå blot til widgets og vælg den der hedder “Adrotate”. Vælg en titel. Under Type vælger du “Group” og så skriver du gruppe ID under ID. Gruppe ID’et er det der står til venstre på listen over grupper når du vælger Adrotate -> Manage Groups.
Adrotate8
Det var lidt om Adrotate som jeg varmt kan anbefale. Skriv gerne et spørgsmål i kommentarerne hvis du har nogle.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x