Spam-SMS fra IKEA er falsk

En SMS der tilsyneladende kommer fra IKEA, hvor du tilbydes 200 kroner i gavekort, er i omløb lige nu. Det er bare ikke IKEA der er afsenderen.
I SMS’en står der: “Du har vundet et gavekort til IKEA p? 200 kr Klik her http://bit.ly/ikea-dk“. Man tilbydes altså et gavekort på 200 kroner, hvis man klikker på linket.
IKEA
IKEA meddeler dog på deres facebookside at de ikke er afsenderen.
Der er flere ting i denne SMS, som er tegn på spam. For det første er der stavefejl i, hvilket der oftest ikke er i officielle meddelelser, men ofte i spam-SMS’er. Dette skyldes ofte at der er tale om udlændinge, som blot oversætter med f.eks. Google Translate.
Bit.ly er en URL shortener, dvs. en service som gør en internetadresse kortere. Når man går ind på den, vil man automatisk blive viderestillet til den korrekte adresse.
Nu anbefaler IKEA ikke at man klikker på linket, da de ikke kender til den. Men gør man det, vil man altså blive viderestillet til den korrekte adresse. I dette tilfælde er adressen:
http://tracking.zululeads.com/aff_c?offer_id=51&aff_id=1103
Som er en affiliate adresse hos Zululeads (affiliate netværk). Det er formentlig brugeren med ID 1103 der også kalder sig for “forumposting”, der står bag denne spam SMS. Kigger man nærmere på hans bit.ly profil, kan man se han står bag en masse spam på flere sprog, såsom reklame for Samsung Galaxy Tab Pro og forskelligt sikkerhedssoftware. Vi kan se han siden marts 2015 har lavet hele 98 spamlinks gennem sin bit.ly konto.
bit-ly
Nogle af de personer der kommenterer på indlægget har tilsyneladende også modtaget spammails hvor de tilbydes IKEA gavekort på 15.000 kroner.
Man bør aldrig klikke på links, hvis man ikke kender afsenderen og f.eks. ikke har tilmeldt sig reklame SMS fra IKEA. Herudover kan det være en god ide ikke bare at klikke på en ukendt URL adresse.
Har du fået SMS’en fra IKEA og hvad gjorde du ved den?

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

4 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
R. O. siger:

Har lige fået samme sms og slettede den.

Super godt 🙂 Det er nemlig den mest effektive måde at stoppe spammere. De laver jo mere spam, fordi der er nogen der falder i fælden, og de derved tjener penge.

Jørgen Andersson siger:

Er der nogen der har adressen på denne idiot, jeg vil MEGET gerne besøge ham

Det tror jeg vist ikke der er nogen der har. Teoretisk set kunne IKEA jo vælge at politianmelde ham, og så udfra en efterforskning ville man kunne finde frem til ham, så han kunne retsforfølges.
I øvrigt er det jo muligt at anmelde Spam-sms’er til Forbrugerombudsmanden, ved at sende en mail til dansk@spamklage.dk.

4
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x