Sony afslører detaljer om den kommende Playstation 5

For første gang løfter Sony sløret for detaljer om den kommende Playstation 5 (PS5). Den vil ikke komme ud i 2019.

Sony har ikke afsløret særlig mange ting om deres kommende spillekonsol PS5 – også kaldet Playstation 5. Men nu har de for første gang løftet sløret for nogle detaljer.

For det første vil processoren i den kommende PS4 være en 8-core CPU baseret på 3. generation af AMD’s Ryzen processorer. Grafikprocessoren vil være baseret på AMD Navi family, der vil være i stand til at gengive meget avancerede grafikoperationer fra spil.

Som noget nyt får PS5 også en SSD harddisk, der jo er noget dyrere end klassiske harddiske, men noget mere stille og hurtigere, så hastigheden for spil forbedres.

Endelig vil den kommende Playstation også understøtte 8K. Og selvom andre spilkonsoller satser på spilstreaming, ser det stadig ud som om der kommer til at være fysiske diske til Playstation 5. Og PS5 vil også understøtte PS4 spil og kunne afspille bluerays.

Sony har endnu ikke givet et bud på en pris, men det ser ud som om den bliver noget dyrere end PS4 da den blev lanceret. De første rygter der er ude siger at den nok vil komme til at koste omkring 499,99 USD eller svarende til omkring 3.300 kroner.

Hvis du havde håbet på en ny PS5 i 2019 kan du godt opgive, fordi her kommer den ikke. Til gengæld er det næsten sikkert at PS5 bliver lanceret i 2020.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x