Snart opdateres Toyota bZ4X så rækkevidden bliver større

Toyotas elbil bZ4X har haft store problemer med rækkevidden, men det bliver der snart lavet om på i en ny opdatering i maj.

WLTP rækkevidden for en Toyota bZ4X er officielt op til 513 km, men i de fleste tests har rækkevidden været langt mindre. I nogle tilfælde faktisk kun halvdelen. Det er ikke så tit at man ser elbiler med så vildledende rækkevidde når man aflæser en WLTP rækkevidde.

For eksempel testede Bilmagasinet rækkevidden til kun 248 km, hvilket er langt under de 513 km Toyota lover. Du kan også se denne video, hvor Jesper Dalberg fra Rundt om biler tester rækkevidden i 9 graders varme til kun 262 km – igen meget lavt. Samtidig oplevede han også at bZ4X oplader meget langsomt. En fuld opladning op til 100% tog 2 timer, hvilket er alt for lang tid. Med Toyota bZ4X risikerer du altså at stå med en elbil med et højt energiforbrug, et for lille batteri, en for lille rækkevidde og som oplader dårlig. Ikke en god kombination.

Men nogle af disse ting skulle der altså blive lavet om på med den nye opdatering. Nogle af de ting Toyota angivelig vil ændre på er netop rækkevidden. For eksempel har bZ4X en stor reservekapacitet, når batteriet står angivet som tomt, og noget af dette vil blive inddraget til at øge den faktiske rækkevidde. Samlet set skulle opdateringen øge den faktiske rækkevidde med 10-15%. De skulle også øge muligheden for at kunne lynlade oftere.

Samlet set skulle maj-opdateringen indeholde følgende:

  • Mindre bufferkapacitet som i sig selv vil øge rækkevidden 10-15%
  • Øge DC opladningsgrænsen fra 2-3,8
  • Øge ladehastigheden i området 20-80%
  • Forbrug angivet i display er nu forkert, fordi det inkluderer ladetab. Dette bliver ændret til det faktiske forbrug, som andre producenter gør
  • Vil vise batteri-% i bilen

Vi må afvente nye tests af rækkevidden efter bZ4X er blevet opdateret. Men på nuværende tidspunkt er det virkelig ikke en attraktiv elbil at købe.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x