Slut med danske film og serier på Netflix

Netflix har meldt ud at de ikke vil producere danske film og serier mere til Netflix. Det sker som reaktion på en ny rettighedsaftale.

Netflix har besluttet at stoppe udviklingen af danske film og serier til deres streamingplatform. Årsagen skulle være en ny rettighedsaftale, der i december blev indgået mellem Producentforeningen og Create Denmark, og som skulle sikre at kunstnerne fik bedre betaling. Det vil Netflix ikke acceptere, da de mener det vil gøre dansk produktion for dyrt, hvorfor de trækker sig fra dette.

Det er altså ikke en reaktion på den nye medieaftale, hvor der indføres en streamingskat, som medierne kan få refunderet hvis de producerer mere dansk indhold.

Create Danmark er et fagforbund for danske manuskriptforfattere, instruktører og skuespillere, mens Producentforeningen er et forbund for producenterne.

Den nye rettighedsaftale er indgået for 2022 og 2023, og betyder at kunstnerne skal have løbende betaling for deres medvirkende i danske tv produktioner. Tidligere har de bare fået et engangsbeløb, og så afskrevet sig denne rettighed, men det er altså slut med den nye aftale. Og det er den aftale som gør at Netflix mener det så bliver for dyrt at producere dansk indhold.

Netflix har tidligere haft succes med danske tv-serier, som The Rain og Nisser. Det er serier som disse der nu ikke bliver lavet. Netflix skulle angivelig have trukket stikket på 2 produktioner, men det fremgår ikke hvilke.

Det er ikke kun Netflix der har meldt ud at aftalen er for dyr. I marts meldte TV2 Play også ud, at aftalen var for dyr og at de derfor ville stoppe produktionen af dansk fiktion.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x