Simply.com hæver priserne markant – igen!

I 2018 fordoblede UnoEuro, der i dag hedder Simply.com, deres priser på webhoteller. Nu sker det igen.

Der er sket meget med Simply.com de seneste år. I 2018 fordoblede de priserne, så deres webhoteller excl. moms ikke længere kostede 1 euro (=UnoEuro) pr. måned, men i stedet 2 euro pr. måned. Tidligere på året valgte de så at skifte navn, så de ikke længere hed UnoEuro som de havde gjort i mange år, men fremover Simply.com.

Nu melder Simply.com så igen ud, at deres priser stiger. Noget der også har skabt lidt røre blandt deres trofaste kunder.

Det billigste webhotel hos Simply.com koster nu 18,68 kr. pr. måned, svarende til de 2 euro excl. moms de meldte ud i 2018.

Men fremover skal det koste 37,3 kr. pr. måned, og dermed fordobles priserne endnu engang. Det fortæller Simply.com i et blogindlæg. De andre priser vil være:

Basic Suite: 37,3 DKK/md.
Standard Suite:
74,6 DKK/md.
Pro Suite:
111,75 DKK/md.
Enterprise Suite:
195,5 DKK/md.

Med prisstigningen fører dog også en del opdateringer af produktet, herunder bedre hardware, hurtigere SSL-afvikling og mailplatform, gratis mailalias, MySQL 8, caching og PHP 7.4. Priserne vil træde i kraft fra september 2020, og Simply.com har i deres blogindlæg tilbudt at folk kan forny webhoteller til den gamle pris indtil da.

Alternativer til Simply.com

Nogle webhotelejere hos Simply.com vil ikke acceptere en fordobling af priserne endnu engang. Det fremgår da også af en del af kommentarerne til blogindlægget hos Simply.com. Men hvilke andre muligheder er der så?

Et af de oplagte valg vil nok være Azehosting. Azehosting er et rigtig godt webhotel, og jeg har brugt dem igennem mange år. Priserne her starter ved 39 kroner for et WEB2 webhotel, og lægger sig dermed tæt på prisen hos Simply.com. Men til gengæld får du meget mere frihed med i dit webhotel. En af de afgørende forskelle er at du får 3 gange så meget plads som hos Simply.com og så får du mulighed for e-mail tilknyttet på alle dine domæner. Her tilbyder Simply.com kun et mailalias.

Har du brug for et lidt billigere webhotel hvor du ikke har så mange domæner, kan du kigge på cHosting. Minder på mange områder om Azehosting, og har da også cPanel, men du får kun 5 GB plads og vil kunne tilknytte 2 domæner.

One.com er en af de store konkurrenter til Simply.com. Her koster det billigste webhotel 19 kroner pr. måned for det første år, og efterfølgende 39 kr. pr. måned, svarende til priserne på Simply.com.

En af de nye spillere på banen er Nordicway, der har et webhotel til 29 kroner pr. måned. Jeg har ikke selv afprøvet dem, men synes de ser lovende ud.

Er du kunde ved Simply.com og skal nu skifte webhotel? Skriv gerne dine overvejelser i en kommentar nedenunder.

3.7 6 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest
2 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Torben
Torben
1 måned siden

Jeg synes egentlig det er fair nok med den prisstigning. Unoeuro er stadig en af de bedste webhoteller du kan få i Danmark, og prisen er ikke for høj i forhold til det produkt de tilbyder.

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x