SafeHome overvågningskameraer – problemer og løsninger

Del denne artikelShare on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0

Er der også mange indbrud i dit kvarter? Er du også utryg? Så kan et overvågningskamera være noget for dig. Men hvilket overvågningskamera skal du vælge? Her gennemgås to eksempler på overvågningskameraer fra SafeHome – som du bl.a. kan købe i Harald Nyborg. Der gennemgås også nogle af de problemer der kan være med at installere dem samt en løsning på dette.

I denne artikel gennemgås kameraerne MP 391W-HD der koster ca. 1200 kr. samt 615W der koster ca. 800 kr. i Harald Nyborg afhængig af om der er tilbud. Der er tale om udendørs overvågningskameraer der er såkaldte IP kameraer og som også er udstyret med night vision så det kan filme om natten. Fordi det er et IP kamera er det koblet sammen med dit trådløse netværk og du kan derfor holde øje med hvad der foregår når du ikke er hjemme via en app. Du kan også få kameraet til at sende dig en mail hver gang der er bevægelse foran kameraet.

Hvorfor investere i et overvågningskamera?

Flere og flere køber alarmer til deres bolig. Dels fordi det gør dem trygge og dels fordi det har en præventiv effekt overfor indbrud. Det samme kan man sige om overvågningskameraer. Der findes mange forskellige overvågningskameraer – og et af det bedste til prisen efter min mening er kameraer fra SafeHome. De kan fås billigt i f.eks. Harald Nyborg.

Kameraerne hænger ikke sammen med det resterende alarmsystem du kan få fra SafeHome. Så det er ikke sådan at hvis der sker bevægelse på kameraet så udløser dette en alarm. Det ville nu heller ikke give mening – i hvert fald ikke hvis der er tale om udendørs kameraer da der i såfald ville være tale om en 20-30 alarmer på en dag hvor der blæser meget. Her giver en mail mere mening.

Der er meget forskel på de kameraer man kan investere i. Nogle har blot et flashkort indbygget hvor den gemmer billederne og så kan man blot kigge på billederne når man kommer hjem, hvis der har været indbrud. Dette er dog ikke godt nok, da indbrudstyven jo også bare kan tage kortet med når han går. Der har IP kameraer en fordel fordi det sender billederne ud af huset – f.eks. til en mail. En anden fordel er at man kan holde øje med hvad der foregår når man ikke er hjemme og kan blive informeret hvis der er bevægelse foran kameraet.

Der er forskelle i opsætningen af de forskellige SafeHome kameraer, men det basale er stort set det samme. Det er vigtig at forstå at det ikke for alle kan være helt let at opsætte softwaren til kameraet – til gengæld så virker det altså også upåklageligt når det først er opsat. Jeg har opsat en 5 SafeHome kameraer indtil videre og der har været udfordringer med dem alle – men de virker rigtig godt. En fordel er at supporten fra SafeHome er rigtig god – hurtigt svar og så på dansk.

Hvad siger loven? Må man gerne have overvågningskamera?

Der er en udbredt misforståelse omkring overvågningskameraer. Mange tror det er ulovligt og blot noget folk gør alligevel. Det er forkert. Man må gerne have overvågningskamera når man bare overholder loven. Og den kan man skære ned til to ting: Hvis du har overvågningskamera må du KUN filme på egen grund og du SKAL skilte med det. Til SafeHome kameraerne hører der nogle etiketter med du kan sætte på postkassen og vinduerne – så er indbrudstyvene (og andre) informeret.

Dette fremgår af TV-overvågningsloven. Her står der at man ikke må filme på gade og vej der benyttes til almindelig færdsel. Der står også at man skal skilte tydeligt med det. Desuden står der reglerne for hvorvidt man må lagre billederne og hvor længe. Hvis man sørger for at kun filme på sin egen grund og skilte med det, er man godt med.

Se også denne informationspjece fra Datatilsynet.

Lidt om de to kameraer der testes

SafeHome kamera 391W-HD (278031) koster ca. 1200 kr. og er et udendørs kamera der kan filme 50 m. væk om dagen og 8 m. væk om natten med nightvision. Opløsningen er 1280 x 720 (720p, 15 fps) hvilket giver nogle rigtig gode billeder – også om natten.

SafeHome kamera 615W (278043) koster ca. 800 kr. og er også et udendørs kamera der kan filme 50 m. væk om dagen og 20 m. væk om natten med nightvision. Opløsningen er 640 x 480 (15 fps) hvilket giver et udemærket billede – dog ikke helt så skarpt som det første.

Begge kameraer kan registrere bevægelser og udløse en alarm som f.eks. fører til upload af billeder til en NAS server eller FTP server eller evt. en mail. De kan ligeledes også tilgås via en app (ganske vist hver sin app).

Vær opmærksom på at der til 391W-HD KUN findes opsætningssoftware til Windows – IKKE til Mac. Dette er ikke nødvendigvis et problem ifm. opsætningen hvis du har Mac, da kameraet når det er opsat tilgås via en browser og en IP adresse. Men det kan give udfordringer. Til 615W findes der både opsætningssoftware til Windows og Mac.

Opsætning af trådløst netværk

Det er vigtig når du skal opsætte disse kameraer at du gennemfører opsætningen af softwaren til kameraet FØR du sætter kameraet fysisk op. Det skyldes at du skal opsætte trådløst netværk og dette kan du kun gøre med kablet netværk. Og med mindre du har et langt netværkskabel, er du altså nødt til at gennemføre denne opsætning først.

Til begge kameraer følger der opsætningssoftware med. Dette er godt nok kun programmer som kan scanne dit netværk og se om der er nogle kameraer. Det gør det lidt lettere at finde kameraerne. Kender man IP adresserne kan man godt gøre det uden. Opsætningssoftwaren der følger med er kun til Windows – men på SafeHomes hjemmeside kan du downloade en Mac-version til 601W – IKKE til 391W-HD.

Du sætter bare kameraet til strøm og putter et netværkskabel direkte fra din router til kameraet. Der går ca. 30-90 sekunder før kameraet er startet op og så skal det kunne ses på netværket. Har du installeret den medfølgende software kan du derved starte scanningen efter et kamera. Hvis den beder dig om at opsætte IP adresser kan du prøve at vælge “Obtain IPf from DHCP server”, hvorved den finder det automatisk. Den finder så IP adressen som du kan dobbeltklikke på hvorved der startes en browser med IP adressen til kameraet.

Browsere – vælg Internet Explorer

Af browsere kan man som udgangspunkt både bruge Internet Explorer, Firefox, Safari og Google Chrome – men der er klart bedre understøttelse med Internet Explorer og nogle funktioner fungerer faktisk ikke i de andre browsere. Dette kan også være en ulempe hvis du har Mac. Har du Internet Explorer kan det være en god ide at gennemføre opsætningen i denne – så kan man evt. bruge en anden browser senere. Det kan også være en god ide at tilføje kameraets IP adresse (den adresse der er i browserens adresselinje) som et Sikkert websted i Internet Explorer og hvis du har Internet Explorer 11 bør du tilføje det til kompatibilitetsvisning også. Det kan også blive nødvendigt at aktivere ActiveX i Internet Explorer der anvendes til at vise filmbilledet og Quicktime hvis du anvender Chrome, Firefox eller Safari.

Brugernavn og Password – husk at skifte

Som brugernavn og password på 391W-HD anvendes admin og admin som standard. For 615W anvendes admin og 123456. Passwordet bør du også skifte som noget af det første da det er genstand for meget hackning af kameraer at man ikke har skiftet password.

Gå til indstillinger

Når du er kommet ind på kameraet vil du typisk se billedet direkte fra kameraet. Nu skal du gå ind i Indstillingerne. Dette gør du i 615W ved at scrolle ned og vælge tandhjulet mens du ved 391W-HD klikker på Setup.

Opsæt trådløst netværk

På 615W vælger du nu “Wireless LAN settings”, mens du i 615W vælger “Wireless”. Så scanner du efter dit trådløse netværk, vælger det korrekte og angiver adgangskode. Så klikker du på gem og genstarter kameraet. Så skulle kameraet gerne kunne køre på trådsløst netværk. Prøv at pille netværksstikket ud og tjek om du kan tilgå kameraet kun på trådløst netværk.

Skift standardpasswordet

Det er rigtig vigtig at skifte standardpasswordet. Der har netop været eksempel på en russisk hjemmeside hvor der blev vist billeder fra tusindvis af overvågningskameraer fordi de ikke havde skiftet passwordet fra 123456. Dette er en dum fejl og derfor bør du skifte passwordet.

Gå til “User settings” og skift passwordet der. Kameraet beder dig om at indtaste det nye password og så gælder det fremover. Husk at hvis du glemmer passwordet, er eneste udvej at nulstille kameraet (hvilket kan kræve at man piller det fysisk ned) så husk på dit password.

Skift IP adresse og port

Du bør også skifte standard IP adressen for kameraet og den port den anvender. Dette gør at det bliver nemmere hvis du i fremtiden køber et kamera mere og skal sætte det op. To kameraer kan nemlig ikke køre med samme IP adresse og port – det giver en IP konflikt. Så lav om på IP adressen, f.eks. ved at lægge +1 til det sidste tal.

 Indstil alarmering

Du skal aktivere alarmering, hvis du f.eks. vil have kameraet til at sende dig en mail hver gang der er bevægelse. Dette gøres under Alarm settings i 615W:

  • Sæt kryds i Motion Detect Armed.
  • Vælg sensitivitet – evt. et tal midt i mellem mulighederne. Dette kan du senere justere hvis du får for lidt eller for meget med.
  • Der skal IKKE være kryds i Alarm Input Armed.
  • Der skal ikke vælges noget under Link to preset when armed.
  • Der skal ikke være kryds i I/O linkage on alarm
  • Output level skal der ikke ændres ved.
  • Sæt kryds i Send mail notification when alarm hvis du ønsker tilsending af en mail hvis der er en alarm (og det vil du gerne).
  • Sæt kryds i Upload Image when alarm hvis du vil have den til at sende et billede til en FTP server eller NAS server.
  • Du kan vælge at kameraet kun skal udløse alarm på bestemte tidspunkter under Schedule – men dette behøver du ikke udfylde.

På 391W instiller du det under Motion detect:

  • Her skal der være kryds i “Send mail” hvis du gerne vil have kameraet til at sende dig en mail.
  • Angiv schedule til hele døgnet, hver dag eller et bestemt tidspunkt. Ellers sendes der ingen mail.

Indtast mailindstillinger

Under mailindstillinger skal du angive en SMTP konto, en fra e-mail adresse og en til e-mail adresse. Dette kan godt være lidt kompliceret og drille lidt. Du bør anvende en e-mailadresse fra din internetudbyder som fra adresse med den tilhørende SMTP server. Som til-adresse anbefaler jeg du opretter en speciel e-mailadresse til dette – f.eks. en GMail.

Du skal vide hvilken port din udbyders SMTP server anvender, hvad SMTP serveren hedder, om der skal vælges en sikker forbindelse (f.eks. SSL), en e-mailadresse og et password.

Når du har indtastet alle oplysninger skal du klikke på Test og hvis den siger OK og du modtager en mail er alt fint. Kig også evt. i din junkmappe om den havner der. Ellers skulle der ikke være problemer.

Opdater Firmware

Firmware er kameraets eget software. SafeHome leverer firmware opdateringer gratis på deres hjemmeside som du kan downloade. Så kan du uploade det under kameraets software, hvorefter det bliver opdateret. Fordele ved at opdatere firmware til det nyeste kan være at du får nye funktioner – men især at sikkerhedshuller og fejl rettes.

Problemer under opsætningen

Her er nogle af de problemer jeg oplevede under opsætningen:

  • at jeg kun havde en Mac til at opsætte 391W-HD som ikke har opsætningssoftware til dette. Det letteste er at få fat i en Windows computer for at finde IP adressen. Ellers kan man i Mac taste IP adressen: http://192.168.0.233:8001/ som er standard.
  • at browseren Safari og Firefox drillede for 391W-HD, idet nogle indstillinger ikke kunne gemmes på disse browsere. Her var jeg nødt til at have fat i Internet Explorer og tilføje kameraets websted som et sikkert websted og under kompatibilitetsvisning.
  • at selvom jeg havde aktiveret alarmering på 391W, så sendte den ikke en mail selvom testmail virkede. Dette blev løst ved at jeg lavede et schedule som angav at den holder øje hele døgnet. Uden schedule udløses ingen alarm.

Har du problemer

Har du problemer med at opsætte dit SafeHome kamera kan du kontakte SafeHomes support. Du kan evt. også skrive en kommentar til denne artikel, så kan jeg prøve at hjælpe dig hvis jeg kender løsningen.

Del denne artikelShare on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0

56 Comments

  1. Ole Bro 4. december 2014 Reply
    • Andreas AndersenAuthor 4. december 2014 Reply
  2. Ivan Bøge Rasmussen 15. december 2014 Reply
    • Andreas AndersenAuthor 18. december 2014 Reply
      • Ivan Bøge Rasmussen 19. december 2014 Reply
        • Andreas AndersenAuthor 19. december 2014 Reply
    • Andreas AndersenAuthor 18. december 2014 Reply
      • Ivan Bøge Rasmussen 19. december 2014 Reply
      • Ivan Bøge Rasmussen 19. december 2014 Reply
  3. Børge Sørensen 30. januar 2015 Reply
    • Jørgen Skjødt 10. februar 2015 Reply
    • christian nielsen 17. juni 2015 Reply
  4. Per Fischer 25. februar 2015 Reply
    • Allan Noe 21. juni 2015 Reply
  5. Birger Jørgensen 11. juni 2015 Reply
    • Allan Noe 21. juni 2015 Reply
      • Allan Noe 21. juni 2015 Reply
  6. Finn Christensen 3. august 2015 Reply
    • Andreas AndersenAuthor 21. december 2015 Reply
  7. Frank 17. august 2015 Reply
  8. Vibeke Pedersen 2. december 2015 Reply
    • Andreas AndersenAuthor 21. december 2015 Reply
  9. Peter 14. december 2015 Reply
  10. Thomas Lund 20. december 2015 Reply
    • Andreas AndersenAuthor 21. december 2015 Reply
      • Thomas Lund 21. december 2015 Reply
  11. Thomas Lund 21. december 2015 Reply
    • Andreas AndersenAuthor 21. december 2015 Reply
  12. Henrik Boldreel 4. april 2016 Reply
    • Andreas AndersenAuthor 7. april 2016 Reply
      • Henrik Boldreel 26. april 2016 Reply
        • Henrik Boldreel 3. maj 2016 Reply
  13. Ronni R 7. april 2016 Reply
    • Andreas AndersenAuthor 7. april 2016 Reply
      • Ronni R Skjønnemann 8. april 2016 Reply
        • Andreas AndersenAuthor 8. april 2016 Reply
  14. Trine 8. april 2016 Reply
    • Andreas AndersenAuthor 8. april 2016 Reply
  15. Hanne 29. april 2016 Reply
  16. bettina 1. juni 2016 Reply
    • Andreas AndersenAuthor 2. juni 2016 Reply
  17. Pia Jensen 12. juni 2016 Reply
    • Andreas AndersenAuthor 13. juni 2016 Reply
  18. Søren Bay KAstrup 16. juli 2016 Reply
  19. Jesper S C 21. juli 2016 Reply
  20. Claus Pedersen 14. august 2016 Reply
  21. Erik Skov 21. august 2016 Reply
  22. Jørgen Lund 28. august 2016 Reply
  23. Dennis Nielsen 16. oktober 2016 Reply
  24. Jan Pedersen 29. oktober 2016 Reply
  25. Lise Bryndum 6. november 2016 Reply
  26. Thomas Lund 10. januar 2017 Reply
  27. Ole Hjorth Christiansen 23. februar 2017 Reply
    • Allan Østergaard Noe 25. juli 2017 Reply

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *