Sådan får du dine indefrosne feriepenge udbetalt

Jeg ser i denne artikel nærmere på det lovforslag der skal vedtage at vi kan få 3 uger af vores indefrosne feriepenge udbetalt. Se her hvordan det kommer til at ske.

Som hjælp til økonomien under coronakrisen meldte Regeringen ud, at de ville kigge på at danskerne kunne få nogle af deres egne indefrosne feriepenge udbetalt. Helt konkret skulle vi til oktober kunne få 3 ud af 5 uger udbetalt. I disse dage forhandler Folketinget om det konkrete lovforslag der skal få det til at ske.

Lovforslaget hedder L 207 – 2019-2020 og har fået titlen “Forslag til lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, SU-loven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Førtidig udbetaling af feriemidler og udvidelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse).”.

En af knasterne i forhandlingerne har været, hvilken skat danskerne skal betale af beløbet. Skal de betale topskat? Skal de betale flad skat? Eller skat de slet ikke betale skat af beløbet? Man kan argumentere for at jo mindre skat danskerne skal betale af beløbet, desto mere vil det kunne stimulere privatøkonomien i Danmark. Det ser dog ud til at der ikke er flertal for at danskerne skal betale mindre skat af beløbet, og for dem der betaler topskat vil fidusen derfor ikke være så stor ved at få pengene udbetalt.

Der har også været en del høringssvar til lovforslaget, som der kommer for alle lovforslag. Her har en del organisationer skrevet, at de mener ikke de tre ugers feriepenge vil stimulere privatøkonomien nok, og de opfordrer derfor til at man udbetaler alle pengene.

En af udfordringerne ved udbetalingen af feriepengene, er at de endnu ikke er blevet indberettet af firmaerne til oktober 2020. Den frist er nemlig den 31. december 2020. Derfor vil man være nødt til at bestemme beløbet udfra eIndkomst i Skat, Feriekonto, Arbejdsmarkedets tillægspension osv. Det kan give en vis usikkerhed, og derfor er det faktisk ikke sikkert du vil få alle de tre ugers feriepenge udbetalt. Eller måske vil du få for meget.

Under lovforslagets behandling har politikerne også snakket om hvordan det skulle ske. Der vil komme en løsning på Borger.dk, hvor den enkelte borger kan logge ind med NemID og bede om at få udbetalt feriepengene. Der vil efterfølgende gå op til 2 uger før pengene sættes ind på Nemkontoen. Man vil have mulighed for at bede om udbetaling af feriepengene indtil udgangen af december 2020. Herefter forbliver pengene i fonden indtil pensionsalderen.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x