Rejsen går til Paris – Se forskellige rejsetips her

Overvejer du også en rejse til Paris. I denne artikel kan du finde forskellige tips til når rejsen går til Paris.

I 2022 skal jeg og min familie for første gang til Paris, specielt med fokus på Disneyland. Vi er to voksne og tre børn, og vi har tænkt os at bo ved en af hytterne ved Disneyland, og så besøge Disneyland de fleste dage. Resten af dagene vil vi besøge forskellige steder i Paris. I denne artikel kan du læse nogle af de rejsetips jeg fik samlet sammen inden rejsen.

Benzinstationer

Der findes benzinstationer overalt i Paris. Du skal se efter E5 eller E10 lige som du gør herhjemme. Benzin hedder i Frankrig typisk Sans plomb (SP).

Du kan ikke betale med Visakort alle steder. Mange steder understøtter de kort, men ikke nødvendigvis Visa. Der findes dog masser af tankstationer der understøtter Visakort, så du skal måske bare køre videre til den næste.

Blå sygesikringskort

Husk at tjekke om du har et blåt sygesikringskort og at det ikke er udløbet. Det er det der giver dig adgang til lægehjælp hvis du får brug for det, og det kommer til at koste dig dyrt hvis du ikke har det blå sygesikringskort med.

COVID-19 restriktioner

Der er ikke så mange COVID-19 restriktioner tilbage i Frankrig. Men du skal som udgangspunkt med et coronapas kunne dokumentere at du er fuldt vaccineret, at du er smittet inden for den seneste halve år eller du har en frisk negativ COVID-19 PCR/Antigen test inden for de seneste 72/48 timer.

Fartgrænser

I Frankrig må du køe 50 km/t i byerne, 80 km/t på landeveje, 110 km/t på motortrafikveje og 130 km/t på motorveje.

Medicin

Overvej om du skal have noget medicin med på rejsen. Det kan være medicin du tager til daglig, men det kan også være fx. Imodium hvis du under rejsen pludselig får diarre.

Hvis du tager afhængighedsskabende medicin skal du huske at have et pillepas med. Det bestiller du gratis på apoteket.

Miljøzoner

Nogle steder i Paris er det en miljøzone, og her er der krav om at din bil er mærket med et klistermærke svarende til miljøklasse. Det klistermærke bestiller du online for et mindre gebyr på denne hjemmeside, og det vil så blive sendt med posten inden for ca. 10 dage. Hvis du ikke når at modtage klistermærket, skal du bruge den faktura som du får tilsendt pr. mail.

Klistermærket skal sættes i bilruden i nedste højre hjørne ved parkeringsskiven.

Mobil & WiFi

Der er som udgangspunkt fin mobildækning i hele Paris. For at du også kan bruge data i Paris, er det vigtig du får slået Udenlandsdata og roaming til på din mobiltelefon. Udenlandsdata skal du typisk slå til som en service til dit abonnement, ved at logge ind på din udbyders hjemmeside. Roaming skal du slå til i indstillingerne i din mobiltelefon. Er du i tvivl om hvordan så skriv en kommentar nederst.

Der findes i Paris også mange steder de har hotspots med gratis WiFi. Så søger du bare efter et frit WiFi, logger på og accepterer på den hjemmeside der åbnes.

Rejseforsikring

Husk at tjekke om du har rejseforsikringen i orden. Overvej om du også skal have en afbestillingsforsikring, i tilfælde af du bliver syg.

Seværdigheder der er vigtigt at se

Hvis du har børn med på ferien er Disneyland et oplagt rejsemål. Det er et kæmpestort legeland som i sig selv er en kæmpe oplevelse. Du skal nok sætte flere dage af til turen, fordi du bliver næppe færdig på en dag. Du kan vælge at bo på en af hotellerne ved Disneyland eller også så kan du bare købe en billet ind til Disneyland. Der er også masser af spisesteder i og omkring Disneyland.

En anden vigtig seværdighed at se når du alligevel er i Paris er Eiffeltårnet. For et gebyr kan du komme op i Eiffeltårnet, men du skal tage dig god tid, fordi der er lang kø. Nok mindst 3 timer. Læs mere om Eiffeltårnet her.

Sprog

Man siger altid at franskmændende foretrækker at tale fransk. Prøv derfor at hilse på fransk med “au revoir” når du siger farvel og “bonjour madame/monsieur” når du møder dem. Så er det lettere at slå over i engelsk. Det er dog efterhånden en gammel myte at franskmændene ikke også taler engelsk.

Strømadaptere

Frankrig bruger Type E stik lige som vi gør i Danmark. Men jordstikket stikker ud af selve kontakten, hvor det ved os stikker ud ved stikket. Det er ofte ikke et problem, hvis din enhed har et fladt stik. Som udgangspunkt skal du ikke have en adapter til Frankrig.

Vand

Du kan godt drikke drikkevandet i Paris, fordi det bliver renset. Det smager dog lidt af klor, fordi det bliver renset med det. Derfor er det heller ikke usikkert at børste tænder i det eller tage bad i det, men nogle foretrækker at drikke kildevand.

Vejafgifter

Specielt når du kører ned til Frankrig kan der være nogle vejafgifter på strækningen. Dem betaler du bare med dit VISA-kort, ligesom du ville gøre ved Storebælt.

Du får en billet ved indgangen som du så afleverer ved udgangen og så betaler du her med Visakort.

Har du selv været i Paris? Skriv gerne dine egne rejsetips til når rejsen går til Paris. Du kan læse alt om vores ferie her.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x