Regeringen offentliggør udspil til nyt medieforlig

Det kommende medieforlig byder på store ændringer på det danske mediemarked. Se her hvad Regeringen foreslår i deres medieudspil.

I dag har Regeringen offentliggjort deres udspil til et nyt medieforlig – altså den aftale der skal danne rammen om medierne i Danmark fremover og beslutte hvad der skal ske med licensen. For nogle uger siden var Regeringen allerede ude og aftale, at licensen udfases fuldstændig og lægges over på skatten. Nu skal parterne forhandle om hele medieforliget og bagefter vil det være klart hvordan det danske mediebillede kommer til at være fremover.

DR beskæres hårdt og licensen fjernes

Danmarks Radio er nok en af de parter der rammes hårdest i dette medieforlig. De rammes af massive besparelser på 20%, som gør det nødvendigt at lukke to af de seks TV-kanaler DR har.

De regionale kanaler kommer stadig til at være på TV2, men de bliver nu pålagt at spare 2% årligt de næste mange år.

Til gengæld udbydes der nu en ny TV-kanal, der skal handle om kultur og formidling.

Radio24syv rammes også af besparelser

Radiokanalen Radio24syv der også modtager licensmidler skal også spare en del, hvis det bliver som foreslået i medieudspillet. De rammes nemlig af en besparelse på hele 33%. Til gengæld får de større adgang til at kunne medfinansieres med reklameindtægter. Herudover er det også planen at Radio24syv skal blive en DAB kanal.

Der udbydes også en ny radiokanal der skal spille klassisk musik og formidle kultur.

TV2 skal sælges

Regeringen vil endnu engang forsøge at sælge TV2 – i første omgang 40% af TV-kanalen. Det har Regeringen ellers forsøgt flere gange, men er blevet stoppet af en del EU-retsager der handlede om udlovlig statsstøtte fordi TV2 havde modtaget både licens og reklameindtægter, hvilket kan ses som konkurrenceforvridende. TV2 skal dog stadig have public service forpligtelser.

Andre medier tilgodeses

En af de gode ting i dette medieudspil er at andre medier i Danmark tilgodeses. Når DR bliver mindre, vil det nemlig gøre mere plads til de andre medier i Danmark.

Herudover er det planen at Public Service plujen gravist skal øges fra 35 til 220 millioner kroner årligt. Formålet er at styrke privat produceret indhold til alle medieplatforme. Public service puljen er en pulje som andre medier kan ansøge om, og som DR ikke har adgang til.

En af de mere tekniske ændringer der kommer, er at FM radio snart lukkes ned. Det betyder at man så kun vil kunne høre radio med en DAB radio. I andre lande som for eksempel Norge har de allerede lukket FM radioen ned for flere år siden. Planen er at FM vil lukke ned senest i 2021.

Det bliver nu spændende at følge debatten de næste uger, og om medieaftalen bliver vedtaget som udspillet her.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x