Radio24syv vil nu klage til Ombudsmanden

Radio24syv blev lukket af politikerne, men der er god grund til at gå udbudsprocessen efter i sømmene. Radioen vil nu klage til Ombudsmanden.

Den 1. november overtog Radio4 den frekvens hvor Radio24syv tidligere kørte. Samtidig har Radio Loud også vundet det udbud som DAB radiostationen, som ellers var tiltænkt Radio24syv. Det betyder at Radio24syv nu alligevel blev lukket. Lukket på grund af et latterligt krav fra politikerne om at radiostationen skulle ligge i Jylland.

Mange uhensigtsmæssige ting ved udbudsprocessen

Der er mange ting i den udbudsproces der ikke ser helt fair ud. Blandt andet gav Radio24syv et bud til en højere pris end Radio Loud, men det var fordi Radio24syv var landsdækkende, mens Radio Loud kun ville dække ca. 83% af landet. Så er det jo klart prisen er højere. Og der stod i udbudsmaterialet at kanalen skulle være landsdækkende, men alligevel vand Radio Loud.

Det er også kommet frem at Radio- og tv-nævnet satte kravene til hvordan pointene skulle fordeles EFTER at kuverterne var åbnet. Havde de sat kravene anderledes, var det Radio24syv der havde vundet.

En anden uhensigtsmæssig ting er at som loven er nu, så kan man principielt ikke klage over afgørelsen. Det bliver i praksis Radio- og TV-nævnet der skal frikende sig selv.

På trods af de uhensigtsmæssige ting, vil minister på området Rasmus Prehn ikke lade udbuddet gå om.

Radio24syv fortæller derfor nu til Politiken, at de har tænkt sig at klage til Ombudsmanden. I hvert fald hvis han ikke selv vil tage sagen op. Samtidig er der flere politikere der nu ønsker Rigsrevisionen til at undersøge sagen.

Lever stationen stadig?

Der går også rygter om at radiostationen stadig lever. Hvis man går ind på hjemmesiden og trykker play, kommer lyden fra et bankende hjerte.

Samtidig har stationens satiriker Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholms på sin Twitterprofil skrevet at hun stadig er vært på Den korte radioavis, men på hjemmesiden den2radio24syv.dk.

Det domæne er registreret af en kvinde fra København den 23. oktober, men der er endnu ikke indhold på siden. Om der kommer noget her senere ved vi endnu ikke.

Politikerne snakker om Radio24syv i disse dage, og her er der taget flere billeder med tusindvis af radiostationens lyttere der er mødt op for at demonstrere. Der er altså stor opbakning til radiokanalen.

Jeg tror ikke oddsene for at kanalen overlever er så stor, men hvis det sker ville det være fantastisk.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x