OiSTER hæver priserne – kunderne er hammersure

Teleselskabet OiSTER lovede samme pris for altid. Nu er mange kunder sure, fordi OiSTER hæver prisen på deres mobilabonnement. 
OiSTER er kommet ud i en shitstorm efter de for få dage siden meddelte at de ville hæve prisen på deres abonnementer med 10 kroner. Problemet var bare at OiSTER gennem flere år lovede deres kunder et billigt mobilabonnement, med samme pris “For altid”. Med andre ord blev kunderne lovet at deres priser ikke ville stige.
I et par år har OiSTER haft et administrationsgebyr på 7 kroner, der skulle betales pr. OiSTER kunde hver måned (for hver konto kunden havde). Dette gebyr fjerner OiSTER nu, men så indføres en reel prisstigning på selve abonnementerne på 10 kroner. For OiSTER kunder der kun har ét abonnement bliver det altså en stigning på 3 kroner.
Har kunden flere abonnementer stiger prisen 10 kroner pr. abonnement, og for dem kan den reelle stigning altså være større.

Det er ikke pengene, det er princippet

Mange kunder er begyndt at lufte deres utilfredshed på OiSTERs Facebookside. Her klager kunderne over at de blev lovet samme pris for altid, men at prisen nu alligevel stiger. De føler sig altså godt og grundigt snydt af OiSTER.
For mange af kunderne er det ikke afgørende at der kun er tale om 10 kroner. For mange kunder er det nemlig ikke selve prisstigningen der er problemet, men det faktum at OiSTER ikke holder hvad de lover. Som forklaring skriver OiSTER selv på Facebook:

“Vi er ikke stolte af at vi brudt vores løfte omkring en “for altid” pris, markedet har ændret sig med tiden og der har vi set nødsadigt til at hæve prisen på abonnementerne.”

De forklarer det altså med at markederne har ændret sig på mobilmarkedet, og de derfor var nødt til at hæve priserne. OiSTER opfordrer de kunder der ikke kan acceptere de nye priser til at opsige deres abonnement og finde et andet mobilselskab.
Hvad mener du? Er OiSTER gået over stregen ved at hæve prisen, når de har solgt abonnementer med betegnelsen “For altid”? Og mener du OiSTER skulle trække deres prisstigning tilbage? Skriv gerne en kommentar.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

1 Comment
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Stegemüller siger:

Man kan jo sige, at Oister tidligere har markedsført sig på en rigtig tåbelig måde. Enhver bør da kunne indse, at der altid vil være en prisudvikling dels på grund af det almindelige pris- og lønniveau i samfundet, dels på grund af ændringer i markedet.
På den anden side forstår jeg ikke, at kunderne nedværdiger sig til at deltage i en reel shitstorm, når der er tale om en tier.

1
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x