Nu er det slut med porno på Tumblr

Nu er det slut med porno på Tumblr

Den 17. december blokerede Tumblr for alle erotiske profiler på deres sociale medie. Formålet er at udrydde porno på mediet, som har fyldt alt for meget.

I 2018 var Tumblr det 7. mest populære sociale medie. Alligevel er der nok alligevel ikke mange danskere der kender mediet, som Yahoo i sin tid stod bag. Et kendetegn for mediet har dog været, at det har været brugt en del til at hoste porno, fordi det har haft mere liberale retningslinjer på det område. Dette i modsætning til for eksempel Facebook hvor porno hele tiden har været bandlyst.

Men nu skal det være slut. Fra 17. december 2018 indførte Tumblr nemlig nye retningslinjer, hvor porno bliver forbudt på Tumblr og vil blive blokeret. Det startede egentlig nogle måneder før dette, hvor Tumblr valgte at lukke disse erotiske blogs, så man skulle være logget ind for at kunne se dem og herefter tilvælge erotisk indhold. Men nu har de altså taget skridtet fuldt ud og valgt at blokere dem.

Forbuddet kommer få dage efter, at Tumblr app’en blev fjernet midlertidligt fra iOS App Store. Dette skete, fordi Apple havde fundet børneporno som blev spredt på mediet, og dette tillader de ikke. Dette gør Tumblr naturligvis heller ikke, men nu har de altså valgt at blokere for alt porno efterfølgende.

Den nye retning for Tumblr kommer også kort tid efter at Tumblr blev overtaget af OATH, der også ejer Yahoo og Flickr.

Hvad er alternativer til Tumblr?

På Tumblr er der gennem tiden opbygget nogle erotiske blogs, der har opnået temmelig mange følgere. De er naturligvis frustreret over at Tumblr nu ødelægger det de har bygget op. Det er faktisk en pointe alle bør overveje, når de vælger at hoste indhold på sociale medier, fremfor for eksempel på deres egen hjemmeside hvor de selv har kontrollen.

En del af de blogs er nu begyndt at flytte til andre platforme, i et forsøg på at fortsætte deres blogs der. Nogle af dem har valgt at flytte til Twitter. Andre har valgt at flytte til forskellige kloner af Tumblr, der nu er begyndt at skyde op.

Mastodon der er et decentraliseret socialt netværk, har endda lavet et indlæg der gennemgår hvorfor Tumblr brugerne skal vælge dem som deres fremtidige medie.

Om strategien med at forbyde porno på Tumblr bliver klog, må tiden vise, men muligvis kan det gøre det nemmere for dem at tiltrække folk, der ikke vil have pornobilleder i deres sociale feeds. Det kunne for eksempel være folk der tidligere har anvendt Google Plus.

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012

Skriv et svar

%d bloggers like this: