Microsoft udsender opdatering til Windows 10

Microsoft udsender nu sin første store opdatering til Windows 10. Se her hvad den indeholder. 
Microsoft Windows 10 er den windowsversion der historisk set er taget bedst imod. Det er simpelthen den version, hvor folk konverterer til hurtigst. En af forklaringerne er nok også at Microsoft forærer den væk gratis.
Nogle har dog oplevet problemer med Windows 10, såsom startmenuer der ikke virker og Windows 10 der har gjort computeren langsommere.
Men nu kommer altså den første store opdatering, kaldet Threshold 2, til Windows 10. Den inkluderer også alle de småopdateringer der har været for nyligt, så du ikke behøver at installere dem først.
En af nyhederne er at farverne i titellinjen på stifinder-vinduer nu vender tilbage. De har også været lidt kedelige.
Herudover bliver Edge forbedret med en del ting. Der indføres nu Tab previews, så der vises et eksempel på en fane, hvis du holder markøren over fanen. Herudover kan du nu synkronisere dine favoritter og din læseliste over Windows 10 enheder. En skuffelse var dog at Edge endnu ikke understøtter extensions.
Skype bliver nu endnu mere integreret med Windows. Skype er i dag ejet af Microsoft, og nu vil du altså kunne sende en SMS via skype direkte fra dit skrivebord.
En anden nyhed er at der nu er kommet en form for reklamer i startmenuen. Det kunne man næsten også vente på en gratis Windows version. Reklamerne er forslag til apps fra Windows Store, som de synes du skal installere.
Har du før gjort din computer væk, eller bliver den stjålet? Så inkluderer Windows 10 nu en “Find my device” del, som kan finde din enhed. Det er også den vi f.eks. kender fra Apple Mac og iPhone.
Har du haft problemer med at aktivere din Windows 10 version, med din Windows 7, 8 eller 8.1 nøgle? Så er der også håb, fordi med denne opdatering skulle aktiveringen forløbe nemmere.
Andre nyheder er at Cortana er blevet bedre og der er kommet flere touchmuligheder. Selve opdateringen bliver hentet direkte gennem Windows Update og ikke igennem Windows Store som de tidligere opdateringer.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x