Microsoft lancerer Surface Duo

Microsoft har sendt en ny Android enhed på gaden – Surface Duo.

En ny Android enhed med todelt skærm, kunne Microsoft for nylig præsentere. Den har fået navnet Surface Duo, og det er altså en todelt skærm, med et hængsel der gør du kan folde den helt sammen. Skærmen er en 8,1″ PixelSense Fusion Display, der altså gør at du for eksempel kan have to apps åben på skærmen samtidig. Hængslet er et 360 graders hængsel, hvilket gør det nemt at tilpasse skærmen nøjagtig som du vil have den.

Den er nok lidt stor i forhold til en almindelig smartphone, så den skal nok betragtes som en tablet. Du har dog mulighed for også at kunne foretage opkald på enheden, og dermed bruge den som en telefon. Da skærmen trods alt “kun” er 8,1″ ser det heller ikke mærkelig ud når du tager enheden op til øret og begynder at tale.

Til Surface Duo findes også en Surface Pen du kan bruge til at skrive direkte på skærmen. Dermed vil den være oplagt at tage med til forelæsningerne på studiet eller måske til et vigtigt møde, hvor du skal kunne tage noter. Surface Duo har også en fingeraftrykslæser, hvilket gør det nemt at godkende ting, som for eksempel NemID eller måske adgang til eBoks hvis du har brug for det.

Microsoft lover en batteritid på standby på op til 10 dage, 15,5 timer hvor du ser video på enheden og 27 timers tale. Dermed er batteriet stort nok til at det giver mening at bruge den som arbejdsredskab. Batteristørrelsen er på 3577 mAh.

Enheden er udstyret med en Snapdragon 855 processor, hvilket er en højklasseprocessor. Samtidig får du 6 GB DRAM og intern lagerplads på op til 256 GB. Der er også et 11 MP kamera på enheden.

Priserne skulle starte ved 1399,99 amerikanske dollars svarende til 8800 danske kroner. Den skulle blive lanceret den 10. september, men vi ved endnu ikke om den kommer til Danmark.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x