MeWe – Sikkert alternativ til Facebook

Tusinder af Facebookbrugere leder i øjeblikket efter alternativer til Facebook efter den seneste dataskandale. MeWe er et alternativ, som slår sig op på at værne op privatlivet. 
Den seneste dataskandale hos Facebook, hvor data om mere end 50 millioner Facebookprofiler blev lækket, breder sig. Under tagget #DeleteFacebook overvejer tusinder af brugere hvorvidt de skulle slette deres Facebookprofil, og i stedet finde et alternativ til Facebook. Inden du gør det, så læs lige dette indlæg.
Men et af de sociale medier som mange overvejer i disse dage er MeWe. Det er et forholdsvist ungt socialt medie, der blev lanceret som et socialt medie der værner om brugernes privatliv.

Hvordan passer MeWe på dit privatliv?

I MeWe’s FAQ skriver de at de lover at de ikke vil censurere noget, at de ikke vil spionere, at de ikke vil bruge cookies og at de ikke vil dele data med andre. De lover aldrig at give sponsorer data om brugerne.
Herudover har MeWe indbygget det der hedder “Privacy by design”. Det betyder at hver eneste del der er programmet til MeWe har tænkt på privatliv fra dag 1. Det er bedre end at der skabes en platform, hvor man så bagefter lapper hullerne i privatlivet, fordi der er altid nogle man overser.
Ifølge MeWe så er det ikke dem, der tager ejerskab af det indhold du lægger ind på netværket. Dette gør Facebook faktisk i henhold til deres retningslinjer. Men her lader MeWe dig beholde det juridiske ejerskab af dit indhold.
En anden interessant ting er at MeWe ikke anvender ansigtsgenkendelse. Dette gør Facebook for eksempel for at kunne foreslå at tagge en person til et billede. Hvis du opretter en Facebookprofil og lægger et billede ind, så bliver der oprettet en unik kode der koder for dit ansigt. Når andre så lægger billeder ind kan Facebook genkende dig, helt uden at kigge på billedet.

Hvad tjener MeWe penge på?

Men hvad tjener de så pengene på? Netop en af grundende til at Facebook kan være gratis, er at de med de data du lægger ind på Facebook, kan målrette reklamer til dig som de så tjener penge på.
MeWe lover at de vil forblive gratis, fordi privatliv er ikke noget man skal betale for. Til gengæld tjener de penge på en såkaldt fremium model, hvor det mest basale er gratis, men hvis du vil have lidt ekstra lækre features betaler du for det. Det er en betalingsmodel der bliver mere og mere populær i disse dage.

Findes der en app?

Ja, der findes en app til både Android og iOS. Og så kan du jo bare gå ind på MeWe’s hjemmeside og oprette en gratis profil.
MeWe har også grupper du kan oprette og bruge ligesom du kender fra Facebook grupper. Jeg har faktisk lagt mærke til at flere af de store grupper fra Facebook er begyndt at oprette en tilsvarende gruppe på MeWe.
Du kan selvfølgelig også til enhver tid slette din MeWe profil, hvis du ikke ønsker den længere, ligesom du kan på Facebook.
Spørgsmålet er om MeWe virkelig bliver en succes, og kommer til at stjæle en del af Facebook profilerne, eller om det bliver det nye Ello, der nærmest er som en spøgelsesby i dag. Men tag og giv det en chance og opret en profil i dag. Du er meget velkommen til at følge min MeWe profil bagefter 🙂

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x