Manglende levering og dårlig service fra Jysk

Her kan du læse min oplevelse i forbindelse med bestilling af en topmadras hos Jysk Sengetøjslager. Anmeldelsen blev oprindeligt delt på Trustpilot, men jeg har også valgt at dele den her.

Jeg betalte på forhånd for en topmadras i Jysk Odense, idet den så ville blive leveret senest ugen efter. Leveringsdatoen fremgik af af bonnen og vi aftale at vi ville modtage en SMS senest på denne dag, når madrassen var leveret.

Ved den seneste leveringsdato, havde jeg endnu ikke hørt noget om leveringen – hverken information om at varen var ankommet eller information om at den var forsinket. Jeg gik ind i butikken og fik så at vide at der var sket en fejl, så de først havde bestilt den til ugen efter. Derfor fik jeg at vide at varen senest ville komme i dag (ugen efter).

Da jeg så mødte op i butikken i dag, fik jeg igen at vide at de ikke havde varen. Årsagen var at de havde haft problemer med at få leveret madrasserne, men de vidste ikke hvorfor. De kunne heller ikke meddele hvornår varen så ville blive leveret – eller en dato for hvornår jeg kunne henvende mig igen.

Jeg synes der er flere ting der er uacceptable i denne sag:
– Jysk har ikke styr på deres leverandører
– Kunden bliver ikke informeret godt nok

Alle virksomheder kan naturligvis blive ramt af manglende levering fra leverandøren, men så finder man ud af hvorfor samt hvornår leverandøren så forventer at levere varen.

Herudover synes jeg også at det er naturligt at når man aftaler at en vare bliver leveret senest en bestemt dato, så får kunden BÅDE besked hvis varen er kommet og hvis varen ikke er kommet. Butikken kan jo ikke leve op til aftalen, så er det deres ansvar at lave en ny aftale – det er ikke kundens ansvar. De kunne her have sendt en SMS om at de beklagede at varen ikke er leveret, men de forventer en levering inden for næste uge eller lign.

Jeg synes heller ikke det er acceptabel at man bare siger til kunden at vi ved ikke hvornår den bliver leveret. Så bør man i det mindste sige at hvis den ikke er kommet inden for 7 dage, så kan kunden komme ind igen, så man kan snakke om det. Skal vi så bare agere kassekredit for Jysk indtil de måske eller måske ikke leverer varen? Skal man vente i 3 måneder? 1 år? Eller…?

Jeg er skuffet over den information Jysk giver kunderne i forbindelse med bestilling af varer. Jeg vil gerne understrege at varerne Jysk sælger er i fin kvalitet, men jeg vil ikke anbefale nogen at bestille nogen varer i Jysk og betale på forhånd. Man ved ikke hvornår man ser varen og de trækker pengene med det samme.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x