Linux tutorial 2: Lav en Linux live USB nøgle

Dette er anden del i min Linux tutorial. I denne del vil jeg vise hvordan man kan lave en USB nøgle hvor man kan køre Linux live fra. Det svarer lidt til en live CD, blot en USB nøgle. 
Det er rigtig smart at kunne boote op i linux direkte fra en USB nøgle. Lige såvel som du kan lave en linux live CD er det også muligt at lave en USB live nøgle.

Download linux distribution

Det første du skal gøre er at downloade den ISO-fil som du vil anvende som live linux på din USB nøgle. Gå derfor til linux distribuentens hjemmeside og download den ønskede ISO fil. Jeg vil ikke komme nærmere ind på dette, da det også er gennemgået i næste kapitel af denne tutorial.

Pak ISO-filen ud

Normalt ville man så brænde ISO-filen direkte til en CD. Men nu vil vi faktisk bare pakke indholdet ud og kopiere det direkte til USB nøglen.
Du skal derfor som det første sørge for at USB nøglen er tømt for indhold.
Herefter skal du installere et program der kan pakke ISO filer ud:

Download derfor det program der passer til dit operativsystem. Installer det og anvend det til at udpakke ISO filen. Udpakningen svarer blot til når du pakker en ZIP fil ud, så det vil jeg heller ikke komme nærmere ind på her. Er du i tvivl er du velkommen til at skrive en kommentar.
Kopier indholdet over på USB nøglen.

På Linux bruger du programmet UNetBootin. Når du har startet det op vælger du bare ISO-filen og USB nøglen der skal være FAT32 formateret og trykker på Start. Jeg havde lidt problemer med at USB-nøglen ikke blev mountet ordentlig, men så startede jeg bare en konsol og skrev nedenstående. Herefter genstartede jeg UNetBootin og prøvede igen og så virkede det.

sudo mount /dev/sdb1 /mnt

Boot fra USB

Nu har du altså en USB nøgle med indholdet af ISO filen. Nu skal du bare kunne boote fra USB nøglen.
Du genstarter derfor din PC og starter BIOS på din PC. Hvordan du gør dette afhænger af producenten af din PC, men det er typisk noget med at holde F8 eller ESC nede mens computeren starter op.
I BIOS finder du så noget der hedder noget i retningen af Boot rækkefølge. Her vil det i forvejen være indstillet så 1. prioritet er harddisken. Dette ændrer du, så der bootes til en USB nøgle før der bootes til harddisken.
Gem ændringerne og genstart med USB nøglen i og vupti, så starter Linux op.
I næste kapitel vil jeg gennemgå hvordan man installerer Linux Mint – den mest populære Linux distribution.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x