Lav en Linux USB nøgle via Linux

Jeg har tidligere skrevet om hvordan du laver en live Linux USB nøgle i Windows og Mac. Her kommer en guide til hvordan du gør det i Linux.

Brug mkUSB

mkUSB er et slags kommandoværktøj i Linux, men alt foregår alligevel grafisk. Og så laver den en USB nøgle meget hurtigt. Du downloader det ved at indtaste følgende kommando:

sudo add-apt-repository universe
sudo add-apt-repository ppa:mkusb/ppa
sudo apt-get update
sudo apt-get install mkusb mkusb-nox
sudo apt-get install usb-pack-efi

Du starter programmet op ved at søge efter “mkusb”.

Du kan også læse mere om programmet her.

Brug UNetBootin

I Linux kan du bruge programmet UNetBootin, som i øvrigt også findes til Windows og Mac. Det bør nævnes at UNetBootin, i hvert fald fra Linux, i dag ikke betragtes som det mest pålidelige værktøj, og det vil derfor ikke altid virke.

I Linux installerer du det med følgende kommando i terminalen:

sudo add-apt-repository ppa:gezakovacs/ppa
sudo apt-get update
sudo apt-get install unetbootin

Herefter kan du starte UNetBootin op.

Inden du bruger programmet skal du have en USB nøgle der er tom og FAT32 formateret klar. I Linux Mint kan du formatere USB nøglen med værktøjet “Værktøj til formatering af USB-nøgle”. Her vælger du bare USB nøglen, et navn til den og du vælger filsystemet FAT32.

En USB nøgle mounter som regel automatisk når du sætter den i. Men hvis UNetBootin ikke virker kan det være du skal gøre det manuelt. Det gør du i terminalen ved at skrive:

sudo mount /dev/sdb1 /mnt

Så kan du åbne UNetBootin og gå igang. Du kan enten vælge en Linux distribution i toppen eller også kan du vælge en konkret ISO fil under Diskimage.

Herefter vælger du USB nøglen i bunden. Hvis du ikke kan se den er det sikkert fordi den skal mountes – se hvordan ovenover.

Når du har valgt alt klikker du OK. Så går den igang med at downloade ISO filen, hvis du ikke har valgt en. Efterfølgende pakker den filerne ud, installerer en bootloader og brænder filerne. Og så er USB nøglen klar.

Brug Startup Disk Creator

Hvis du har en Ubuntu eller Linux Mint installation, kan du se om det program der hedder Startup Disk Creator / Oprettelse af startdisk ikke allerede er installeret. Ellers kan du installere det under pakkehåndtering.

Det er et godt program hvor du nemt bare vælger ISO filen og USB nøglen og så laver den ellers en USB nøgle. Det virker i hvert fald med Ubuntu og Linux Mint.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x