Japansk Pileurt – hvordan kommer man af med den?

I denne artikel kigger vi på japansk pileurt og specielt forskellige råd til at komme af med den.

Jeg har altid haft det lidt blandet med ukrudt. På den ene side er det noget af det mest besværlige. På den anden side er det også nogle af de smukkeste planter. Det gælder også for japansk pileurt.

Når det er sagt er der nok mange der vil bande japansk pileurt langt væk. Den invasive art breder sig hurtigt og overalt. Den kommer op overalt i græsplænen. Den kravler under hegnet. Den kommer op af små revner i beton. Den kravler op under huset og ødelægger fundamentet. Og når du først har den er den umulig at slippe af med.

Nogle mener hadet til japansk pileurt er overvurderet. Blandt andet truslen mod beton, her kan den selvfølgelig godt vokse op gennem små revner i beton og sprænge beton, men den kan ikke selv skabe revner i beton. Det med at vokse op gennem eksisterende revner i beton er det ikke kun japansk pileurt der kan, det kan andet ukrudt også.

Hvad er japansk pileurt?

Japansk pileurt er ukrudt der stammer fra Asien og som kom til Danmark i 1844.

Den har et omfattende rodnet der kan vokse 2 meter i dybden og 7 meter vertikalt. Den kan vokse i sprækker i beton og sprænge betonen. Den stjæler næring fra en hæk i nærheden og kvæler den. Et skud på bare 1 cm kan føre til at den slår rod og vokser frem. Forestil dig hvad der sker når man klipper den ned.

Nogle gange hører man påstande om at der er bekæmpelsespligt på japansk pileurt ligesom bjørneklo. Det er ikke tilfældet, den er bare registreret som en invasiv art.

Hvordan kommer man af med den?

Men hvordan slipper man af med japansk pileurt? For det første nytter det ikke noget hvis kun du bekæmper den. Det skal dine naboer også. I skal fjerne nye skud hver 14. dag og regne med det tager år før i er færdige.

Hvis du vælger at bruge ukrudtsmiddel som Roundup, skal du bruge en høj koncentration og gøre det gentagne gange. Men i mange tilfælde kan selv det skrappeste ukrudtsmiddel ikke tage japansk pileurt. Hvis du vil bruge ukrudtsmiddel, så gør det i september, fordi det er her planten trækker væsker særlig meget ned i roden.

En effektiv, men langsom og besværlig metode er at dække området af med sort plast i tre år, det skulle kunne tage det.

Har du selv haft japansk pileurt og held til at udrydde dem? Kom gerne med dine gode råd i en kommentar nedenunder.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x