Investering i januar 2021 – Sådan gik det

En opsummering af hvordan det gik på aktiemarkedet for januar 2021. Vi ser på udviklingen i investering i Danmark, globalt, EU, USA, Asien og de nye markeder.

År 2020 var et fantastisk år for aktiemarkedet. Uroen der bredte sig grundet corona gav et større fald i aktiemarkederne i marts, men det blev lynhurtigt vendt til rekordvækst. Spørgsmålet er nu om denne udvikling vil fortsætte i 2021.

I denne artikel vil vi se på hvordan det gik de forskellige markeder i januar 2021. Jeg er først begyndt at investere fra begyndelsen af februar, hvorfor jeg ikke kan vise resultater af mine egne investeringer, men i denne artikel kigger vi på forskellige index der repræsenterer de forskellige markeder.

Kigger vi på det danske marked, så faldt OMXC25 med 3,8% i januar. Jeg har i min portfølje fra februar inkluderet Sparindex Index OMX C25, der følger dette index, og denne har haft et negativt afkast på tilsvarende 4,1%.

På det europæiske marked har indexet MSCI Europe haft et fald på 1,4%, MSCI Europe Growth er faldet 0,6% og Euro Stoxx 50 faldt 2,0%. Jeg har endnu ikke værdipapirer rettet mod det europæiske marked, men overvejer Sparindex Index Europe Growth, der i januar faldt 0,8%.

I USA er S&P 500 faldet med 1,1% og MSCI USA Growth er faldet med 0,7%. Fra februar har jeg inkluderet Sparindex Index USA Growth i min portfølje og den er steget med 1,9% i januar.

I Asien er indexet MSCI AC Asia steget med 2,2%, MSCI AC Asia ex Japan er steget 4,1% og MSCI Japan Growth er faldet med 2,1%. Jeg har endnu ikke værdipapirer rettet mod det asiatiske marked, men overvejer Sparindex Index Japan Growth, der i januar faldt 0,4%.

Globalt er MSCI World ACWI IMI faldet med 0,2%, MSCI World er faldet 1,0%, MSCI World Momentum er steget 0,8%, MSCI Emerging Markets er steget 3,1% og DJSI er faldet 0,7%. Fra februar har jeg inkluderet Sparindex Index Globale Aktier, som er steget 1,8%. Et alternativ jeg overvejer er Sparindex Index DJSI World, der er steget 2,1%.

IndexAfkast
MSCI AC Asia ex Japan4,1%
MSCI Emerging Markets3,1%
MSCI AC Asia2,2%
MSCI World Momentum0,8%
MSCI World ACWI IMI-0,2%
MSCI Europe Growth-0,6%
DJSI-0,7%
MSCI USA Growth-0,7%
MSCI World-1,0%
S&P 500-1,1%
MSCI Europe-1,4%
Euro Stoxx 50-2,0%
MSCI Japan Growth-2,1%
OMX C25-3,8%

Mine investeringer

Fra februar har jeg altså investeret i følgende tre investeringsfonde. Fordelingen af min investering, afkast og sammenlignet med benchmark er angivet.

InvesteringFordelingKursafkastBenchmark
Sparindex Index OMX C2550%-4,1%-3,8%
Sparindex Index Globale Aktier28%1,8%-0,2%
Sparindex Index USA Growth22%1,9%-0,7%

Samlet set faldt aktiemarkederne generelt i januar 2021. Fra begyndelsen af februar er jeg begyndt at investere, hvor jeg via Månedsopsparingen fra Nordnet har investeret i ovennævnte investeringsforeninger. Ved næste månedsrapport vil jeg fortælle hvordan det er gået i februar 2021.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x