Hvad koster det at få skiftet bremser?

Jeg skal have skiftet de to forreste bremseskiver og bremseklodser på min Skoda Fabia Combi. Her kan du læse hvordan jeg fandt prisen for at få skiftet bremser.

Min Skoda Fabia Combi er knap to år gammel og har kørt ca. 86.000 km allerede. Forrige dag havde jeg bilen til service, og her fik jeg at vide at de to forreste bremser skulle skiftes. Du kan se på nedenstående billede, hvor der ikke er så meget belægning tilbage af bremseklodserne, og bremseskiven skal også snart skiftes.

Men hvordan finder man egentlig den billigste pris på skift af bremser? Én mulighed er selvfølgelig at få det udført på et Skoda Værksted, men det kan samtidig også vise sig at blive en dyr fornøjelse for skift af noget så simpelt som bremser.

Jeg plejer at gøre tre ting når jeg skal have indhentet et tilbud på en reparation af min bil:

  1. Spørge det lokale Skoda værksted efter en pris
  2. Spørge det lokale ikke-Skoda værksted efter en pris
  3. Bruge Autobutler til at indhente tilbud

Her får jeg altså tilbud alle mulige steder fra, herunder også ved mit lokale Skoda værksted. På den måde kan jeg sammenligne om Skoda værkstedet er for dyre ift. mit lokale værksted og samtidig også hvad prislejet generelt ligger på. Det fungerer på den måde at du bestiller et pristjek, og så får du typisk inden for nogle dage et tilbud på det der skal laves.

Du skal regne med at skift at et sæt bremser (dvs. kun to af bremserne) typisk vil koste mellem 2.500 og 5.000 kroner. Du kan altså nogle gange godt spare nogle tusinde kroner ved lige at indhente nogle tilbud. Jeg fik følgende tilbud på skift af forbremser.

VærkstedskædePris
Din Bilpartner2.444,59 kr.
Automester2.529,49 kr.
Hella Service Partner2.573,25 kr.
Omnicarservice2.655,75 kr.
Euromaster2.775,65 kr.

Tilbuddene inkluderer arbejdstid, bremseskiver, bremseklodser og monteringsskruer. Hos tre af tilbuddene var der også inkluderet en gratis lånebil. Der var inkluderet 36 måneders garanti på bremserne.

Om nogle dage vil jeg også skrive til flere forskellige Skoda værksted og bede om en tilbud. Når jeg får svar opdaterer jeg denne artikel.

5 2 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x