Godt nytår 2018 – sådan udvikler webhosting markedet sig

2017 har været et turbulent år på webhosting markedet. Lad os håbe på mere stabilitet i 2018. Se her hvad vi kan forvente.
Det er nu atter igen blevet nytår, og tid til at kigge ind i næste år. Det er også tid til at se tilbage på hvad der er sket i 2018.

Fusioner, serverflytninger og prisstigninger

En af de ting jeg har bemærket mest i 2017, er de mange fusioner der er gennemført, på webhosting markedet. Det er især Unoeuro der har opslugt en del af de konkurrenter de havde på markedet for billige webhoteller.
En af de måske mest overraskende fusioner kom i starten af 2017. Her kom nyheden nemlig at Meebox var opkøbt af Unoeuro og alle kunder ville blive flyttet til Unoeuro’s webhoteller. Misforstå mig ikke, jeg synes skam Unoeuro er et rigtig godt webhotel – men det var bare ikke det samme som Meebox. Meebox tilbød nemlig et cPanel webhotel, hvor du havde mulighed for at købe et webhotel hvor du kunne tilføje alle de domæner og e-mailadresser du havde brug for. Altså ubegrænset frihed. Det tilbyder Unoeuro ikke, og derfor er det ærgerligt at de gode produkter hos Meebox bare blev opslugt.
Jeg har siden fundet to erstatninger for Meebox. Den ene er cHosting og den anden er Azehosting. Begge er webhoteller der er relativt billige, og tilbyder samme ubegrænsede frihed med et cPanel webhotel som Meebox gjorde.
Desværre har der også været lidt turbulens med især Azehosting de seneste måneder. Først flyttede de deres server fra Danmark til Tyskland. Så hævede de priserne. Og nu viser det sig også at de har en begrænsning på deres cPanel webhotel jeg ikke tidligere har lagt mærke til.
Samlet set synes jeg faktisk at udbuddet på webhotelmarkedet i Danmark er blevet værre i 2017, og det produkt du får er også blevet dårligere til prisen. På trods af dette bør det dog understreges, at du stadig får et rigtig godt produkt til prisen hos både Unoeuro, cHosting og Azehosting.

Hvad kan vi forvente på webhotelmarkedet i 2018?

Nu kan vi jo håbe på at der kommer mindre turbulens på webhotelmarkedet i 2018. At vi ikke igen skal se flere fusioner og prisstigninger. Det tror jeg desværre nok er lidt naivt.
Jeg tror nemlig ikke det er slut med prisstigninger eller fusioner. Nogle af de webhostingfirmaer der findes i Danmark lige nu, kører nok med for små priser i forhold til hvad de burde. Og der har i 2017 været en del DDOS angreb mod webhostingfirmaer, der har presset dem hårdt. Hvis de skal stå imod det, skal de investere i forsvar og det koster.
Flytningen af Azehosting webhotel fra Danmark til Tyskland, har dog lært mig at det ikke betyder noget for hastigheden at have et webhostingfirma i Tyskland eller Holland i stedet for Danmark. Jeg har ikke mærket nogen ændringer i hverken hastighed, stabilitet eller ranking i Google. Derfor vil jeg personligt bruge 2018 på at undersøge det europæiske marked lidt mere for at se om de kan tilbyde mere.
Hvad tror du der kommer til at ske på webhotelmarkedet i 2018? Skriv gerne en kommentar nedenunder.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x