Flyt fra Facebook til MeWe

For tiden flygter der flere væk fra Facebook, og en del har udset sig MeWe som det sted der skal erstatte Facebook. Se her hvad MeWe kan.

Det er cirka et år siden jeg kom på MeWe – det nye sociale netværk, der har slået sig op som alternativet til Facebook. Jeg har egentlig ikke brugt det så meget, men fulgt lidt med på sidelinien. I denne artikel vil jeg kort gøre status over hvad MeWe egentlig har vokset sig til.

Jeg har bemærket det seneste års tid, at MeWe faktisk har fået flere og flere brugere. Der er faktisk flere og flere danskere der vælger at oprette en MeWe profil. Det bliver spændende at se om det fortsætter, fordi det er afgørende for om det i længden kan blive et reelt alternativ til Facebook.

Motiverne bag at vælge MeWe er meget forskellige. Nogle har valgt MeWe fordi de har hørt om de mange dataskandaler der har været omkring Facebook. Ikke alle stoler simpelthen nok på at Facebook passer tilstrækkelig godt nok på dine data. Her er MeWe et godt alternativ, fordi de sætter dit privatliv i højsædet.

En anden årsag til at folk skifter fra Facebook til MeWe, er fordi Facebook er begyndt at “censurere” mere indlæg væk. Specielt opslag fra nogle af de mere alternative Facebook grupper, såsom antivaccinegrupper, har vandret til MeWe, fordi de her ikke blander sig helt så meget i om det er noget vås du deler.

Den tredje bølge af folk som kommer til MeWe, kommer ikke fra Facebook. De kommer derimod fra Google+, fordi det nu er lukket ned. Og dem der var aktive på Google+ har netop valgt det, fordi de ikke ville være så aktive på Facebook. Så her er MeWe jo oplagt.

Det kan MeWe

Men lad os lige se hvad MeWe kan efterhånden. For det første har de jo en profil lige som Facebook med en væg, hvor du kan skrive opslag. Dette minder fuldstændig om Facebook eller Google+. Du kan også like, dele eller kommentere ligesom du kan på Facebook.

Så har MeWe også en indbygget chat, ligesom Facebook. Her kan du chatte til en enkelt anden MeWe profil, men du kan også deltage i en gruppechat. Til forskel fra Facebook har jeg bemærket at der findes mange flere større gruppechats, der mere minder om hvad der foregår i Facebook grupper.

Endelig har MeWe også grupper ligesom Facebook. Her kan du deltage i debat inden for bestemte emner som interesserer dig.

For nylig fik MeWe også sider, ligesom Facebook. Der er ikke så mange der har fået en MeWe side ligesom Facebook. Nok fordi der endnu ikke er den største reklameværdi, og der ikke er nok der kan læse med.

Begivenheder har MeWe også fået, og med profiler, chats, grupper, sider og begivenheder kan man derfor sagtens sige at du kan erstatte dit Facebook behov stort set med MeWe. Det eneste du skal regne med er at der ikke nødvendigvis er dine venner med om bord, du har generelt også færre du kan følge og publikummet på MeWe er en anden gruppe end hvad du vil møde på Facebook.

Hvis du kommer til MeWe er du meget velkommen til også at følge min profil. Jeg synes endnu ikke MeWe er et stærkt nok alternativ til Facebook, men det kan jo være det kommer.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x