Firmahjemmeside er VIGTIGT for dit firma

Ethvert firma bør have sin egen firmahjemmeside – det er SÅ VIGTIGT for at få kunder. I dag søger stort set alle nemlig på nettet når de skal købe noget.

En firmahjemmeside er din mulighed for at promovere dit firma og hvad i tilbyder. Her kan i skrive lidt om hvem i er og hvilke produkter i tilbyder. Hvis folk i dag vil have en blikkenslager i Odense, så søger de typisk på Google “Blikkenslager Odense” for at finde en. Det betyder at hvis du er blikkenslager i Odense og ikke har en hjemmeside, så vil de ikke vælge dig.

Tendensen til at søge på nettet fremfor at kigge i f.eks. aviser eller telefonbøger er stigende. Det betyder, at hvis du ikke har en hjemmeside, så vil du med tiden tabe flere og flere kunder.

Herudover er en hjemmeside jo også din måde at brande dit firma og selv bestemme hvordan du omtales på nettet. Sørg for hvis der er negativ omtale, f.eks. på trustpilot, at din hjemmeside i det mindste er den første dine kunder finder.

Kan jeg så ikke bare oprette en Facebookside, er der mange der spørger om? Det kan du i princippet godt og det er bedre en ingenting. Men faktisk er det nemmere at styre dit eget image jo flere steder du findes på nettet. Herudover er det også vigtigt at du får købt domænet der passer til dit firma, så andre ikke snupper det.

Køb domæne til din hjemmeside

Det første du skal gøre er at købe et domæne til din hjemmeside. Dette er vigtig dels fordi andre kan snuppe det og dels fordi hvis det passer til dit firma, vil det også være den URL du nemmest bliver fundet på via Google.

Jeg plejer at købe mine domæner og et webhotel gennem Unoeuro. Domænet er selve navnet til din hjemmeside, f.eks. jensensfisk.dk. Et webhotel er der hvor din hjemmesides filer skal ligge. Så du skal have begge dele. Unoeuro er både rigtig billige, stabile (99% oppetid), har daglig backup og du har altid muligheden for at flytte dine filer senere via FTP hvis du får lyst/brug for det. Herudover har de en rigtig god support der svarer inden for 24 timer.

Derfor går til Unoeuro’s hjemmeside og trykker på “Bestil webhotel”. Så indtaster du det domæne du vil købe, f.eks. Jensensfisk.dk, og trykker Næste. Så skal du oprette en konto hos Unoeuro.

Herefter skal du vælge om du skal have en PHP eller ASP hjemmeside. I langt de fleste tilfælde vil der være tale om en PHP hjemmeside. Får du senere brug for at det er ASP, kan du altid skrive til Unoeuro, hvorefter de kan konvertere webhotellet.

Det er også her du kan indtaste en kuponkode, hvis du vil have 3 måneders gratis webhosting, så dit webhotel bliver gratis i 3 måneder. Her kan du indtaste “HNYTM4” for at få 3 måneder gratis.

Til slut skal du betale for dit webhotel og dit domæne i det første år. Det bliver totalt 270,43 kr. for oprettelsesgebyr + webhotel 1 år + DK domæne 1 år. Næste år kommer du så til at betale 1 år mere for webhotellet, hvilket bliver ca. 112 kr. for et år. Herudover skal du betale 1 år mere for domænet til DK hostmaster (dem der administrerer DK domæner), hvilket koster 45 kroner.

Nu har du købt et webhotel og et domæne – og så er dit domænenavn til din kommende firmahjemmeside sikret. Du kan sagtens købe domænet og webhotellet uden at skulle igang med at lave en firmahjemmeside med det samme.

Kan jeg bruge et .COM eller .ONE domæne?

Du kan sagtens bruge et andet domæne end DK domæne til din firmahjemmeside – også hvis den henvender sig til Danmark. Her er det så vigtig at ændre den geografiske lokation for domænet til Danmark, så det sidestilles med DK domæner. Dette gør du i Google Søgekonsol – er du i tvivl spørger du bare i kommentarerne.

Det er bedre at købe et .COM eller .ONE domæne der passer bedre til dit firmanavn end at vælge et 2. rangs domænenavn bare fordi det er et DK domæne.

Hvem skal lave min firmahjemmeside?

Det næste spørgsmål er så hvem der skal lave din firmahjemmeside. Ofte har man jo i starten ikke så mange midler til at lave den. Derfor kan du prøve at lave den selv i f.eks. WordPress – det er så nemt som at bruge Word. Du kan finde en masse gratis guides til hvordan du gør dette på WPtutorials.dk.

Men det kan jo også være du beslutter at du skal hellere koncentrere dig om dine kernekompetencer og om at drive forretning. Det kan bestemt være en god ide. Hvis du skal det skal du ud og finde et bureau der kan hjælpe dig med at lave din firmahjemmeside.

Skal jeg så også være på Facebook?

Facebook er og bliver et sted hvor der er rigtig mange kunder. Så du skal BÅDE have en firmahjemmeside OG en firmafacebookside. Herudover bør du interagere med dine kunder på Facebook – det vil skaffe dig mange flere kunder.

Du kan også bede dine tidligere kunder om at anbefale dig på Facebook. Det giver som regel også en del kunder.

Søgemaskineoptimering af firmahjemmeside

Når du har en firmahjemmeside, skal du også tænke på søgemaskineoptimering. Det betyder at du sørger for at lave din hjemmeside, så den bliver let for Google at indexere og at du bliver fundet af dine kunder når de søger på bestemte søgeord.

Du kan enten vælge at lave søgemaskineoptimering selv eller få andre til at hjælpe dig.

Markedsføring af firmahjemmeside

Det kan også være en god ide at markedsføre din firmahjemmeside. Det kan du både gøre via de sociale medier – og det er nok den billigste måde. Alternativt kan du vælge at annoncere via Adwords eller et affiliate netværk. Jeg vil komme ind på, i en senere artikel, hvorfor det er en rigtig god ide for firmaer at benytte affiliate marketing. Det er virkelig en win-win-situation.

Herudover kan du også kontakte specifikke bloggere og bede dem om at markedsføre dit produkt. Det kan du gøre til gengæld for en provision eller måske at de får de produkter de anmelder. Det er en rigtig god måde at skabe god omtale og dermed flere kunder.

Trustpilot eller andre rating bureauer

Rating bureauer såsom trustpilot har vist sig at være rigtig vigtig i din markedsføringsstrategi. Rigtig mange tjekker anmeldelser af dig og dit firma før de køber noget. Sørg derfor at være til stede og sørg for at svare på anmeldelser.

Trustpilot har før været i medierne for at presse firmaer til at betale for abonnementer, for at få en god rating. Derfor kan det også være relevant at vælge en af de andre rating bureauer. Det er med til at øge konkurrencen og dermed fjerne det monopol der i dag eksisterer på rating bureau området.

Jeg håber denne guide satte dig lidt ind i de tanker du skal have før du får lavet din egen firmahjemmeside – og ikke mindst hvor vigtig det er. Hvis du har nogle spørgsmål er du meget velkommen til at skrive en kommentar.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x