DR har oldnordisk borgerservice ved ansøgning om nedsat licens

Når pensionister skal søge om nedsat licens skal de først udfylde en ansøgning i hånden, tage forbi Borgerservice for at få et stempel og så sende det pr. brev til DR.

Forleden skulle jeg hjælpe min gamle mor med at søge om nedsat licens, fordi hun som folkepensionist var berettet til det. Her blev jeg meget overrasket over den oldnordiske arbejdsgang, som DR udsætter de gamle pensionister for.

På DR’s hjemmeside kan man læse, at for at søge om nedsat medielicens, så skal du først udfylde en ansøgning i hånden. Herefter skal du forbi Borgerservice, for at få et stempel fra kommunen, om at det der i forvejen står i en pensionsmeddelelse er rigtig. Til slut skal du sende det ind pr. brev til DR, før de vil give dig nedsat licens.

Hvorfor kan man ikke gøre dette med få klik på Borger.dk?

Det er længe siden jeg har set en offentlig ansøgning der er så oldnordisk og bureaukratisk. Det skriger efter at blive digitaliseret, og jeg er overrasket over at DR ikke har gjort det for længst.

Endnu en god grund til at få licensen helt over på skatten i stedet for!

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x