CuboxTV – endnu en streaming enhed til TV'et

Her får du en anmeldelse af CuboxTV, der er endnu en lille streaming enhed til TV’et. Lav dit eget hjemmenetflix med denne. 
Det er en lille fix enhed på5x5x5 cm, så den fylder næsten ingenting. Det er en lille minicomputer der kører med et operativsystem og KODI mediecenter software på et lille micro SD kort. Du kan tilslutte mus og tastatur eller bare styre den med en fjernbetjening eller en app på din smartphone.
CuboxTV2
Du kan så enten bruge den til let at få adgang til dine streaming tjenester på dit TV – lidt ligesom vi kender fra Chromecast og Apple TV. Men du kan faktisk også tilslutte en ekstern harddisk og så opbygge dit eget Netflix, hvor du kan streame dine DVD-film ud i husets enheder.
Bemærk i øvrigt at det er lovligt at tage dine lovligt indkøbte DVD-film og lave en kopi til personligt brug i hjemmet (i begrænset omfang). Rettighedsalliancen skriver om dette:

For musik og film gælder, at du gerne må kopiere enkelte eksemplarer så længe kopieringen sker til personlig brug, så længe du kun fremstiller enkelte eksemplarer og så længe kopieringen er fra egne lovligt købte originalprodukter.

Formålet med kopien kan dels være for at have en backup af dine DVD-film, men i princippet også som skitseret her at du gør dine DVD-film tilgængelig for streaming, hvis du foretrækker dette fremfor at afspille dem i en DVD-afspiller.
CuboxTV fås både hvor operativsystemet kører på et 2 GB micro SD kort til 129.99$ og et 4 GB micro SD kort til 149.99$. Operativsystemet hedder OpenELEC der er skrædersyet til at køre Kodi.
Det er simpelt at installere dit CuboxTV. Du sætter den bare til dit netværk og til dit TV med et HDMI kabel, og så er du igang. Så installerer du de apps du skal bruge.
Den har en Quad core CPU, 1-4 GB RAM og en kraftig GPU. Den bruger stort set ingen strøm og larmer stort set heller ikke.
En ulempe ved den er at den desværre ikke ser ud til at understøtte WiFi, hvilket er et problem, da man ikke altid har router og TV lige ved siden af hinanden. Har man det er det bare at købe denne og en ekstern harddisk og så er du igang.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x