Brug RSS feeds i Mastodon

Mastodon har indbyggede RSS feeds, som du blandt andet kan bruge til at vise dine seneste toots på en hjemmeside.

Jeg arbejder for øjeblikket på et lille projekt, hvor jeg gerne automatisk vil importere alle mine toots fra Mastodon ind på en WordPress side. Det samme har jeg gjort med Twitter igennem nogle år, og formålet er selvfølgelig at jeg gerne vil have 100% kontrol med mit eget indhold, og der er ikke noget der er så let at flytte data fra som WordPress. Ved Twitter anvendte jeg et plugin der automatisk importerede tweets, men det eksisterer endnu ikke for Mastodon. Derfor valgte jeg i stedet at gøre det med RSS feeds.

Og det er det fede ved Mastodon, at Mastodon har indbygget understøttelse af RSS feeds. Du finder et RSS feed for en bruger ved at sætte .rss efter brugernavnet. For eksempel har min bruger @aphandersen følgende RSS feed:

https://ansico.dk/users/aphandersen.rss

Det RSS feed indeholder som standard kun de 20 seneste toots. Men det antal kan du udvide ved at sætte ?limit=X efter adressen, hvor X er det maksimale antal indlæg du vil inkludere. Du kan dog maksimalt vælge 200 toots, fordi Mastodon understøtter ikke at proppe mere end 200 toots i et RSS feed.

https://ansico.dk/users/aphandersen.rss?limit=100

Du kan også få et feed der inkluderer både toots og svar på toots. Her vil adressen se således ud:

https://ansicoo.dk/users/aphandersen/with_replies.rss

Du kan også få et RSS feed svarende til et tag. Hvis du fx. vil have RSS feedet for tagget , så er det følgende adresse. Bemærk at du kun inkluderer toots med det tag på den pågældende server, altså federerede indlæg.

https://ansico.dk/tags/dkmastodon.rss

Jeg bruger pluginet Feedzy til at hente Mastodon toots ind fra et RSS feed, og så danne et WordPress indlæg for hver toot. Det er indstillet til at tjekke for nye toots hver halve time, og derfor passer det hele sig selv.

5 2 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x