Bedre WiFi i DSB tog bliver forsinket

Mange togpassagerer klager over at WiFi i DSB tog ikke fungerer. Et nyt udbud skulle løse problemerne, men nu skal udbud gå om.
Hvis du har prøvet at rejse i tog, vil du finde ud af at WiFi ikke altid fungerer optimalt. Det er især et problem for pendlere der har brug for at kunne arbejde i toget. Dækningen af mobildata rundt omkring i landet er ikke optimalt, og derfor er de afhængig af at kunne komme på WiFi i toget. Desværre er det også meget ustabilt, og det hænder ofte at det overhovedet ikke virker på en togtur.
Igennem flere år har DSB lovet, at nu skulle det snart blive bedre. Senest skulle et nyt udbud sikre WiFi i togene der fungerer. Men nu skal udbuddet gå om, fordi DSB kom til at glemme et afgørende ord i udbudsmaterialet. Det manglende ord har gjort at én af de mulige bydere ikke har mulighed for at byde, og derfor har Klagenævnet for Udbud besluttet at udbuddet skal gå om.
Det var Icomera AB der klagede til Klagenævnet for Udbud, fordi de blev udelukket fra at byde på udbuddet. De var prækvalificeret som underleverandør til Ericsson Danmark A/S, men da Ericsson Danmark A/S trak sig fra udbuddet og dermed blev underleverandøren også udelukket. Nu får de alligevel mulighed for at byde, fordi Klagenævnet har givet dem medhold i klagen.

Fremtidens WiFi i DSB togene

Der er altså ingen tvivl om at der er brug for at få opdateret det tekniske udstyr, for at sikre ordentlig WiFi i DSB togene. En af kravene til udbuddet er at der skal opsættes nogle signalforstærkere, der skal fjerne de døde pletter i dækningen på Danmarkskortet, når DSB togene kører rundt. Disse signalforstærkere vil være WiFi repeatere der opfanger WiFi signalet udenfor togene, og forstærker det inden for togene, så udfordringen med skærmningen af WiFi-signalet af blylaget i vinduerne bliver overkommet.
Det nye WiFi vil også sikre adgang til alle telefonudbyderes signaler langs togbanen i hele landet. Det betyder dog ikke at togpassagererne i fremtiden kommer til at betale for at bruge WiFi i togene. Det vil fortsat være gratis.
DSB vil også få mulighed for at kunne regulere hvad WiFi i togene skal kunne bruges til. Det har nemlig været et problem, at nogle togpassagerer har brugt WiFi til at streame med, så der ikke var kapacitet nok til dem der skal arbejde i togene, og måske bare skal bruge WiFi til at tjekke mails.
Planen var at det nye udbud skulle sikre bedre WiFi i DSB togene fra 2019, og det er nu planen at det skal etableres fra slutningen af 2019.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x