Bahnes hjemmeside er blevet hacket

Hvis du besøger Bahnes hjemmeside for øjeblikket, vil du blive mødt af en meddelelse om sikkerhedsopdatering. Hjemmesiden er nemlig blevet hacket.

For nylig blev Bahnes webshop hacket og der blev installeret ondsindet kode på hjemmesiden. Dette skete omkring Black Friday. Nu ser det ud til at hjemmesiden er blevet hacket igen. I hvert fald har virksomheden lukket hjemmesiden med besked om at der skal laves en omfattende sikkerhedsopdatering – og dette har nu varet adskillige dage.

Denne gang har hackerne igen haft held til at smule ondsindet kode ind i webshoppen, som har gjort det muligt for bagmændende at stjæle kreditkortoplysninger på de kunder der har handlet i webshoppen. Så hvis du har gjort dette for nyligt, bør du spærre dit dankort for en sikkerheds skyld.

Dette hackerangeb menes at være sket omkring den 31. december. Det blev efterfølgende opdaget af firmaet selv den 2. januar. Dette er en forbedring siden angrebet under Black Friday, hvor det tog flere uger inden virksomheden opdagede hackerangrebet.

Selve koden der bliver installeret kan opsnappe dine kreditkort oplysninger. Det vil sige bagmændende får fat i dit kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre. Det vil de kunne bruge til at handle andre steder på nettet for dine penge. Det er derfor en god ide at spærre dankortet.

En anden god ide kan være at aktivere Verified By Visa på dit Dankort som standard. Dette vil din bank kunne hjælpe dig med. Dette gør at hver gang dit kort bliver brugt til at handle på nettet, får du en sms med en kode der skal indtastes. Med andre ord vil hackeren ikke kunne bruge dit kort, med mindre de også har adgang til din mobiltelefon. Det svarer lidt til en pinkode som du bruger i de fysiske butikker.

Forhåbentlig er hjemmesiden snart online igen – og så mere beskyttet mod den type angreb.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x