Nofollow – hvornår skal man bruge det?

Når man taler om søgemaskineoptimering (SEO), møder man ofte begrebet “Nofollow” i forbindelse med links. Men hvornår er det nu man skal bruge nofollow på sine links? Få overblikket her. 
Nofollow er en link attribut, dvs. en egenskab man kan angive for et link. Den betyder intet direkte for din hjemmeside eller dens besøgende. De vil ikke kunne se forskel. Men den betyder noget for din hjemmesides SEO-værdi.
Nofollow kan angives som et rel=”nofollow” direkte på linkets HTML-kode. Ofte er det jo bare et lille tjekfelt i WordPress som man anvender til at angive at et link skal være nofollow.
<a href=”http://www.eksempel.dk” rel=”nofollow”>Eksempel</a>
Hvis der er angivet nofollow på et link, betyder det at Google og andre søgemaskiner ikke skal give noget linkjuice (pagerank værdi) videre til det link. Pagerank er jo en af mange af de ranking faktorer der anvendes til at bestemme hvilken plads din hjemmeside får i Google’s søgeresultater. Og hvis du angiver rel=”nofollow” på et link, bidrager dette link IKKE til at den side du linker til for en højere plads i Google. Omvendt hvis du ikke angiver nofollow (=dofollow), så er det med til at forøge værdien af den du linker til.
Dette har historisk set fået mange til at tro at linkjuice eller pagerankværdi var indbygget sådan, at jo flere du linkede til uden nofollow, desto mindre pagerank og dermed lavere plads i søgeresultaterne fik du selv. Dette er ikke korrekt. Uanset om du linker med eller uden nofollow, ændrer dette ikke direkte på din placering i Google.
Det er derfor ingen grund til at bruge nofollow på alle dine links. Når du bruger nofollow er det det samme som at fortælle Google, at du kan ikke stå inde for den side du linker til og dermed vurdere om det fortjener pagerank. Derfor er der ingen grund til at bruge nofollow, hvis du synes at den du linker til faktisk har lavet noget godt.
Men hvornår skal du så bruge det? Ja, det er jo når du ikke kan stå inde for indholdet på den du linker til. Et eksempel på dette er hvis du driver et forum, hvor andre kan skrive forumindlæg. Her kan du jo ikke vide hvad de linker til og du kan derfor ikke stå inde for dette. Her bør du altså som standard angive nofollow på alle links i forummet.
Et andet eksempel er Wikipedia hvor flere også ændrer indholdet sammen. Her kan hele Wikipedia heller ikke stå inde for det indhold der linkes til og netop derfor har de nofollow på alle links.
Et tredje eksempel er links i kommentarerne til din hjemmeside. De bør som standard have nofollow, for dem har du ingen kontrol over.
Et fjerde eksempel er dine affiliate links, dvs. links der faktisk er sponsorerede eller reklamerede. Dette er faktisk et krav fra Google, fordi Google synes ikke at man skal kunne købe affiliate links og dermed få en højere plads i Google. Så du bør altid angive nofollow på dine affiliate links og banner links.
For at opsummere skal du altså angive nofollow som standard på alle de links du ikke har kontrol over og alle affiliate/banner links – men andre links skal du ikke.
Jeg håber dette gav en større forståelse for hvornår du skal angive nofollow. Ellers skriv gerne en kommentar hvis du er i tvivl.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x