VPS eller Cloud Server – hvad er det?

I denne artikel vil jeg komme ind på hvad et VPS eller Cloud Server er – og hvad du kan bruge den til. VPS står for Virtual Private Server og er faktisk meget dækkende for hvad det er. Der er nemlig tale om en virtuel server som du har helt for dig selv. Det er ikke en fysisk server som du har stående hjemme hos dig selv, men én du lejer – f.eks. hos Unoeuro eller Meebox – og herefter kan du bruge den til hvad du vil. Deraf også navnet Cloud Server eller Cloud VPS.

Med et VPS får du tildelt eller dedikeret en lille andel af en rigtig server. Du får tildelt noget plads, CPU og RAM. Så bliver der installeret et operativsystem på denne virtuelle server – og her kan du så installere alle mulige servere du har lyst til. Det kan være en webserver, en DNS server, en mailserver, en FTP server eller noget helt andet. Du bestemmer selv det hele.

VPS vs. Shared Host

Hvis du før har haft et domæne og et webhotel, har du haft det der hedder en Shared host. Det hedder det, fordi mange (måske flere tusinde) deler samme server. Her får alle kunder blot en mappe hver hvor de kan lægge deres hjemmeside.
Med et VPS er det anderledes. Her får du jo tildelt kapacitet og ressourcer som er helt din egen. Du er ikke afhængig af at der er en masse andre der bruger ressourcer af samme server.
Til gengæld er en VPS dyrere end Shared Host. Shared Host hos Unoeuro kan du få fra under en 10’er pr. måned. Hertil får du 5 Gb plads på dit webhotel. Et VPS fra Unoeuro koster derimod knap 190 kroner pr. måned. Dette er altså næsten 20x så høj en pris. Det er også det der får flere til at vælge en Shared host frem for VPS.
Der er også andre fordele ved Shared Host i forhold til VPS. Ved en Shared host vil du ofte have 1-clickinstallering og nem administration af alting. Der er et system der klarer næsten alt for dig. Sådan er det (oftest ikke) for et VPS. Her skal du selv stå for at installere alting og selv stå for sikkerheden af det. Du skal derfor kun vælge denne løsning, hvis du i forvejen har lidt forstand på det.
Så hvis vi skal opridse fordele og ulemper:
Taler for VPS:

  • Kontrol med alting selv
  • Dedikerede ressourcer (formentlig hurtigere)
  • Professionel løsning
  • Du slipper for at skulle have en fysisk server stående.

Taler for Shared host:

  • Alting kører mere automatisk
  • Du deler plads og ressourcer med mange (formentlig langsommere)
  • Meget billigere.

Hvis du har forstand på det og du har en hjemmeside, hvor du vil være sikker på at den kører med maksimale ressourcer, så skal du vælge VPS. Ellers skal du vælge Shared host.

Meebox vs. Unoeuro

Både Meebox og Unoeuro tilbyder VPS. Hos Meebox kalder de det for Cloud VPS, mens de hos Unoeuro blot kalder det for VPS.
Prisen er meget forskelligt. Unoeuro’s billigste produkt koster 186,58 kroner pr. måned, mens Meebox’ billigste koster 30 kroner pr. måned. Hos Meebox får du dobbelt så meget plads – men ellers er mængden af RAM den samme.
Du er selvfølgelig begrænset af de ressourcer du selv har lejet dig til. Hos Meebox har de dog gjort det elegant, fordi du kan udover det du har lejet, tilkøbe en smule ekstra ressourcer. Lidt ligesom at tanke taletid på din mobil, så kan du tanke nye ressourcer.
Unoeuro tilbyder enten linux (CentOS) eller windows som operativsystem. Meebox tilbyder kun linux, men til gengæld mange forskellige distributioner.
Hvis du er bekymret for at du nu selv skal til at finde ud af at installere og opsætte det hele, synes jeg at Unoeuro tilbyder en god løsning. De tilbyder nemlig også Plesk, der gør det nemt at opsætte servere, herunder anvende 1-clickinstallationer.

Hvad skal jeg vælge?

Du skal vælge et VPS hvis du skal have en hjemmeside hvor det ikke må være ressourcerne der er flaskehalsen for at du får flere kunder. Du skal have sat dig lidt ind i hvordan det virker, men er det først opsat vil du have en rigtig god løsning.
Skal du blot have en mindre hjemmeside, bør du holde dig til Shared host.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x