Torrents – hvad er det?

Torrents er den mest udbredte måde at dele filer med andre verden over. Det er især en fildelingsmetode der er anvendeligt ved meget store filer, såsom linux distributioner. I denne artikel vil jeg gennemgå kort hvad torrents er, hvordan det virker og hvordan du kommer igang.

Hvad er torrents?

Torrents er filer der kan anvendes af en bittorrent klient. En bittorrent klient er et stykke software, der via en torrent fil skaber en P2P forbindelse mellem en masse computere verden over, der deler den samme fil. På den måde kan filen deles op i mange dele og downloades i hver del ad gangen. Hvis downloaden afbrydes, vil den altid kunne genoptages igen. Her adskiller torrents sig altså lidt fra en almindelig download via HTTP protokollen i en browser.
Torrents er altså en genial teknologi til at man kan hjælpes ad med at dele en masse filer. Mange computere kan arbejde sammen om at distribuere en fil og dermed altid gøre den tilgængelig. Det eneste det kræver er en bittorrent klient og en torrent fil.
Et eksempel på en meget udbredt bittorrent klient er uTorrent. Denne kan du downloade helt frit – og den kan endda køre som en standalone udgave på f.eks. en USB nøgle.
Utorrents
For at downloade en fil, skal du derfor bare skaffe en torrent fil, der beskriver den her forbindelse mellem de computere der distribuerer filen over P2P netværket. Disse kan du ofte finde på forskellige hjemmesider rundt omkring på nettet.
Det smarte ved at denne download er opdelt i så mange stykker er at så snart du har et stykke færdig, kan du allerede der deltage i netværket og være med til at distribuere dette stykke videre, ved at uploade. Dette sker helt automatisk.

Er torrents ulovligt?

Hvis du har hørt om torrents før, har du sikkert hørt torrents være omtalt som noget ulovligt. Dette er dog ikke korrekt. Torrents er blot en teknologi der gør det muligt at dele filer på en rigtig smart måde. Problemet med torrents har været, at det har mange set som en oplagt mulighed for også at downloade ulovlige filer, såsom musik og film. Men torrents er i den grad også udbredt til at downloade andre store filer, såsom linux distributioner der ofte distribueres via et torrent netværk.
Så torrents er lidt ligesom et koben – du kan bruge det ulovligt eller du kan bruge det lovligt. Jeg kan selvfølgelig kun opfordre dig til kun at downloade lovlige filer via torrents. Det er vigtig at du sætter dig ind i hvorvidt de filer du har tænkt dig at downloade via torrents er underlagt en licens eller ophavsret, hvor der ikke gives tilladelse til frit at dele via torrents.
For linuxdistributioner som gratis kan downloades via en hjemmeside, vil du ofte på samme officielle hjemmeside finde torrents filer du kan bruge.

Forskellige begreber

Vi har allerede været inde på forskellige begreber, såsom torrents og bittorrent klienter. Men der er flere begreber der er gode at kende til.
En indexer er en hjemmeside der udbyder torrents. En tracker er en service der router en kontakt mellem dem der downloader og dem der uploader videre. Ofte har en indexer deres egen tracker service – men ellers kan trackers også være selvstændige rundt omkring.
Når du begynder at downloade en fil bliver du en seeder. Hvis du er en af dem der slår upload fra og kun downloader bliver du derimod en leecher. Dette er jo en smule uetisk, fordi du dermed kun er en nyder og ikke en yder. Derfor vil mange trachere blokere dig hvis du bliver for meget en leecher.
Man skelner også mellem public trackers som alle kan anvende og private trackers som kun medlemmer af det pågældende index kan downloade fra. Generelt er det mere sikkert at downloade fra private trackers.
Et eksempel på en god tracker er Linuxtracker, der kun distribuerer (lovlige) linuxfiler. Jeg håber dette introducerede dig lidt til torrents og at du nu nemmere kan anvende det. Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at skrive en kommentar.

4 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x