Roku – streaming udstyr på vej til Danmark

Roku er streaming udstyr der er en stærk konkurrent til Apple TV og Chromecast. Desværre findes det endnu ikke i Danmark, men er på vej.
De buldrer ellers der udad med en del forskelligt streaming udstyr, der minder om konkurrerence produkter, men bare stærkere, bedre og med flere apps. Roku er meget populære i USA, men er endnu ikke nået til Danmark. Det er dog kommet til Europa, så mon ikke også vi snart ser produkterne på hylderne i Danmark?

Roku 4 boks

Den seneste model de har lanceret er en konkurrent til Apple TV, der understøtter streaming af 4K UHD mediefiler:
Roku
Med den kan du altså streame i meget høj kvalitet. Dette betyder at Roku som nogle af de første er klar til de kommende 4K fjernsyn, der er den nye standard i de kommende år.
En anden lækker feature remote finder, der gør det muligt at finde din fjernbetjening hvis den er blevet væk. Det er en feature man især har savnet hos Apple TV, der har en meget lille fjernbetjening. Ved Roku trykker man bare på en knap på toppen af boksen og så giver fjernbetjeningen en lyd, så man kan finde den.
Alle Rokuafspillere har adgang til over 2500 kanaler – nogle er gratis og andre skal man betale for. Kanaludbudet kan også variere fra land til land, så det er ikke sikkert at vi får et lige så godt udbud i Danmark, når de kommer hertil.
Man kan også sætte nogle høretelefoner i fjernbetjeningen, hvorefter lyden kommer ud her. På den måde kan man altså se film uden at forstyrre de andre i rummet. Der er også indbygget voice search i fjernbetjeningen, men den kommer formentlig ikke i de næste mange år til at understøtte dansk.
Du kan også styre boksen med din mobiltelefon. På den måde bliver Roku afspilleren en slags blanding af Apple TV og Chromecast, så man får det bedste fra begge verdener.
Roku 4K boksen koster lige nu 129,99 $ hvilket svarer til knap 900 kroner.

Roku 3 boks

Hvis man ikke vil købe den lidt dyre Roku 4 boks, kan man jo vælge den tidligere Roku 3 boks der kun koster 99,99 kroner eller 688 kroner.
Roku3
I bund og grund minder den meget om Roku 4, bortset fra at den ikke er helt så hurtig og ikke understøtter den samme høje kvalitet.

Roku streaming stick

Udover en Roku boks kan man også få en Roku streaming stick, der minder lidt om Chromecast.
Roku-stick
Til forskel fra Chromecast følger her dog også en fjernbetjening med, så du både kan styre den med fjernbetjening og din mobiltelefon. Fjernbetjeningen behøver ikke engang at pege på dit TV, fordi den virker over WiFi.
Ligesom Chromecast passer den elegant i dit TV’s HDMI port.
Prisen for denne Roku streaming stick er lige nu omkring 49,99$ hvilket svarer til 344 kroner.

Roku smart TV

Roku har faktisk også lanceret en række Smart TV, hvor Roku teknologien er indbygget. Det giver adgang til de mange kanaler du finder på Rokus andre bokse og herudover også den simple fjernbetjening. Endelig kan du også styre TV’et med din mobiltelefon.
Umiddelbart tror jeg snart både Roku 4 boksen og Roku streaming sticken kommer til Danmark. Hvorvidt Roku smart TV vil klare at kunne komme til Danmark i konkurrence med f.eks. Samsung Smart TV vil jeg dog tvivle meget stærkt på.

4 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x