IKEA går ind på markedet med smart belysning

IKEA går nu også ind på markedet med smart belysning. Vi kigger på hvad du kan bruge det til og hvad IKEA’s smart belysning faktisk kan.
Phillips har længe været på banen med deres HUE produkter, når det gælder om at kunne styre belysningen derhjemme med en app. Men nu kommer IKEA også på banen med smart belysning, til priser der er til at betale. Et sæt med to smart pærer, en fjernbetjening og en gateway kan fås for omkring 600 kroner.
Smart belysning er når lyset derhjemme kan styres fra en app. Hvis du kan tænde og slukke for lyset via en app, kan du for eksempel lade tyveknægte tro du er hjemme mens du er på ferie eller måske ude juleaften. Du vil på den måde kunne tænde og slukke lyset selvom du ikke er hjemme.
Du kan også slukke for lyset i hele huset, mens du ligger i din seng, hvis du ikke lige gider stå op for at slukke det hele. Det er altså smart.

Sådan fungerer det

Det fungerer ved at du har en pære, der er lavet til smart belysning. Herudover har du en gateway der er koblet til dit trådløse internet og som ved at kommunikere med enheden kan tænde og slukke lyset. Når du så tænder din app og trykker på knappen, forbinder den med denne enhed og udfører den handling du ønsker.
Sættet fra IKEA er meget nemt, fordi pæren er i forvejen parret med enheden og det er sådan set bare at sætte pæren i lampen og så skulle den virke. Med sættet kan du ikke bare tænde og slukke lyset, men også skrue op og ned for lysstyrken.
IKEA har heller ikke tænkt sig kun at tilbyde lyspærer med smart teknologi. I den nye smart belysningsserie har de også låger der lyser op og forskellige paneler med lys.
Det er meget interessant at smart belysning nu bliver mere udbredt, og jeg tror ikke dette er det sidste vi har set til smart teknologi. Vi vil i de kommende år se meget mere smart teknologi, hvor vi kan styre hjemmets dimser med apps og ikke behøver være hjemme for at kunne styre dem. Det drejer sig ikke kun om belysning, men også muligheder for at tænde varmen i sommerhuset inden du kommer, starte kaffemaskinen eller tænde og slukke for hjemmealarmen via en app.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x