Google's scan af bøger er fair use

En langvarig retssag mellem Google og forfattere om hvorvidt Google har ret til at scanne hele bøger i Google Books er nu slut – og Google vandt. 
Forfatterne sagsøgte Google for at krænke deres copyright, når de lavede fuldscanninger af bøgerne i Google Books. De mente at Google kunne have en kommerciel interesse i dette, og at det ville ødelægge forfatternes muligheder for selv at sælge bøgerne.
Men dette har en domstol i USA nu endelig afgjort ikke er tilfældet. Google’s scanning af bøgerne er nemlig blevet vurderet til at være fair use efter 17 U.S.C. § 107. Fair use er et begreb de bruger i forbindelse med copyright i USA, hvis formål er at gøre det muligt at bruge copyright beskyttet materiale uden tilladelse til undervisning, forskning, nyheder, kommentarer og kritik. Google’s anvendelse blev her netop vurderet til at være fair use.
Fair use omfatter ikke hvis man ved at anvende værket, udøver en stor skade på markedet for copyrightindehaveren, ved at offentliggøre noget der kan erstatte det originale værk. Det var dog ikke tilfældet her.
Det betyder at Google nu kan fortsætte sin kamp for at udvide sit bibliotek af scannede bøger. Lige nu har de scannet omkring 20 millioner bøger, men dette forventes at blive meget større. Forfatterne har dog mulighed for at anke sagen, men sker dette ikke stadfæstes dommen.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x