DMOZ – linkkataloget der stadig er værd at bruge

I gamle dage var linkkataloger obligatoriske når du skulle lave linkbuilding til din hjemmeside. Dette har Google godt og grundigt forpurret – men her er et linkkatalog der stadig er værd at bruge.
Linkkataloget hedder DMOZ og er verdens højest rankende linkkatalog. Det står for Open Directory Project og er et meget seriøst linkkatalog.
DMOZ
Et linkkatalog er altså et katalog med links, der er arrangeret i kategorier. I gamle dage, før Google’s tid, var det linkkataloger man brugte når man skulle finde en hjemmeside. I dag er der ikke særlig mange linkkataloger der bliver brugt.
Før i tiden kunne linkkataloger være gode at bruge til linkbuilding, fordi det trods alt var et link. Men for nogle år siden kom Google med en opdatering af deres algoritme, der nedprioriterede linkkataloger fuldstændig, så det ikke længere var en ranking faktor.
Bortset fra store og seriøse linkkataloger, som f.eks. DMOZ!
For det at din hjemmeside er med i DMOZ er stadig noget der bidrager til din ranking, og kan derfor være godt for linkbulding. Formentlig fordi det er så seriøst og godkendelsesprocessen tager så lang tid og er grundig.

Sådan optages et link i DMOZ

Hvis du skal have optaget din hjemmeside skal du først ind på deres hjemmeside. Her finder du den kategori som linket skal i. Husk at kategorien skal være relevant – ellers bliver dit link ikke godkendt.
Når du har fundet den kategori du vil have tilføjet linket til, vælger du “Foreslå URL” oppe i højre hjørne. Så udfylder du formularen grundigt med din hjemmesides oplysninger og trykker “Afsend”.
Her er det vigtig at du er grundig, fordi kun grundige ansøgninger bliver optaget i DMOZ. Så tag dig god tid og skriv en ordentlig tekst.
Når du har indsendt linket, skal det godkendes af en redaktør. Han læser din ansøgning igennem og er den seriøst vil den blive optaget. Vær opmærksom på at det sagtens kan tage omkring et halvt år at blive optaget i DMOZ.
Så drop de billige og nemme linkkataloger og vælg DMOZ.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

2 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Pia siger:

Hej
Du for det til at lyde som om DMOZ er det eneste der virker. Nærstuderer man googles udmeldinger, så nævner de selv at det ikke har samme inpack som tidligere men flere af de store stadigvæk har en vis pondus bag sig. Kigger man også på artikel kataloger, så er deres udmelding at det stadigvæk virker, men med tiden at de vil udfase denne metode. Det sjove er at de også nævner at de arbejder imod at fjerne backlinks som en general factor, men det vil jeg se før jeg tror det 🙂
For ikke så længe siden er jeg faldt over artikel netværket http://adset.org har du nogle meninger om dette? Jeg har brugt det nogle få gange med ganske udmærkede resultater, men der står lidt blandet på nettet.
Tak for en god side
Pia

Hej Pia!
Nej, jeg mener bestemt ikke at DMOZ er det eneste linkkatalog der virker. Det gør andre også. Men det vi ser lige nu, er at stort set alle linkkataloger devalueres i værdi. Dette gælder især de mindre seriøse linkkataloger og de linkkataloger der ikke er direkte relevant for den hjemmeside du tilmelder. DMOZ er det linkkatalog der har den største linkværdi, fordi det er meget seriøst og stramt administreret. Derfor er det stadig på højde med “gamle dage”.
Man kan også stadig bruge linkkataloger andre steder fra. Men man må forvente at Google formentlig i fremtiden vil udfase dem endnu mere. Det kan betyde at disse links devalueres kraftigt og derfor kan det være risikofyldt hvis man udelukkende satser på dem.
Backlinks bliver aldrig fjernet som linkfaktor. Det nægter jeg i hvert fald at tro på, fordi det er så vigtig en faktor. Men Google vil få meget bedre redskaber til konkurrende faktorer i fremtiden. Specielt autoritet og social deling bliver en større og større faktor.
Artikelnetværk som f.eks. adset.org er lidt på samme niveau. De virker også til en vis grad stadigvæk, men Google vil med tiden få metoder til at frasortere effekten af disse billige tricks. Derfor vil det i længden give lavest risiko hvis man satser på højkvalitets indhold. Eller som man siger, jo sværere et link er at få, desto bedre er det link.
Personligt ville jeg ikke udelukke at bruge artikelnetværk, men brug dem i begrænset omfang og sørg for at have andre linkbuilding metoder også.
Hav et rigtig godt nytår
/Andreas

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x