Disney Infinity – børnene vil elske det

Disney Infinity er et helt legeunivers til børnene der fås til Playstation, Xbox og andre spillekonsoller. Dine børn vil elske det. 
I slutningen af 2015 kom version 3 af det legeunivers fra Disney som du kan få til næsten enhver spillekonsol på markedet, herunder PS3, PS4, Xbox 360 og Xbox One. Det er blevet vildt populært og du kan næsten få alle karakterer fra Disney og andre populære ting til denne.
Først og fremmest skal du selvfølgelig have en spillekonsol du kan spille dette på. Herefter skal du bare købe Disney Infinity 3.0 startpakken. Den indeholder selve spillet, det board spillet består af og forskellige figurer.
Herefter kan du løbende købe nye figurer til spillet. Dine børn vil kunne få Mickey & minnie, Olav, Iron man, Spiderman, Start Wars figurer og en masse andre kendte figurer. Dine børn vil her elske at kunne få en ny karakter til spillet.
Du kan også købe nogle af de spil der hører til Disney Infinity universet – de hedder playsets. Hvis du derfor skal have et spil til en marvel figur, skal du altså både købe købe marvel figuren og et marvel playset.
Med startpakken får du et playset, der hedder Twilight of the Republic. Dette starter et spil i Star Wars universet hvor du kan bruge nogle af de Star Wars figurer der hørte med i startpakken. Dem placerer du bare på boardet og så føres figuren ind i spillet. Hvis du vil skifte figur, placerer du bare en ny Star Wars figur på boardet.
Disney Infinity er en af flere af disse legeuniverse der bliver udgivet til spillekonsoller nu om dage. To af konkurrenterne hedder LEGO Dimensions og Skylanders Superchargers. De fungerer stort set på samme måde.
For at opsummere skal du altså købe følgende ting for at kunne spille:

  • En base og selve spillet Disney Infinity 3.0 – disse findes i startpakken
  • Et playset der er et spil til universet (der er et playset med i startpakken)
  • En figur der passer til playsettet (der er figurer med i startpakken)

Du kan se en masse af de ting der findes til Disney Infinity 3.0 her. Spiluniverset kan varmt anbefales som gave til dine børn, f.eks. til fødselsdag eller jul. De kan bruge mange gode timer med det spil.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

1 Comment
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Gitte siger:

Hvordan får man de der figurer fra Disney Infinity til at virke? Jeg har købt en marvel figur og den kan godt nok komme ind i det der Toybox, men der kommer ikke en egentlig spilbane man kan bruge. Det er kun Star Wars figurerne der har et spil med. Skal man købe mere?

1
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x