Adgang til router uden password

Det er ikke så tit du skal lave indstillingerne i din router om. Derfor kan du nemt komme til at glemme brugernavn og password. Her ser du hvordan du så får adgang.
For det første er du nødt til at nulstille din router. Det skal du selvfølgelig ikke gøre, før du kender standard brugernavnet og passwordet til din router, da du skal kende den. Prøv at finde det standardpassword der altid er til routeren, hvis du ikke har lavet det om. Det er nemlig samme password der skal anvendes hvis du har nulstillet routeren.
For det første kan du prøve at finde vejledningen til din router og læse i den. Her burde standard brugernavnet og password gerne stå i. Nogle gange står passwordet på selve routeren.
Hvis det ikke hjalp, kan du prøve at gætte hvad brugernavn og password er. Brugernavnet er som standard hyppigt “admin”. Passwordet er ofte blank, “admin” eller “password”.
Ellers kan du gå til Routerpasswords.com for at se om du kan finde brugernavn og password til din router her.
Når du har fundet standard brugernavn og password, kan du herefter nulstille routeren. Der sidder ofte en knap på routeren, som du kan trykke ind, og så gendannes fabriksindstillingerne. Ofte skal du holde knappen inde i 10 sekunder. Herefter skulle du gerne kunne logge ind med standard brugernavn og password.
Jeg håber dette hjalp lidt med at finde løsningen på dit problem. Hvis du stadig har problemer eller et andet problem, kan du jo prøve at tilføje det til forummet.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x